Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
GJØNGEHØVDINGEN.
»Gaa nu!« hviskede denne Stemme; »jeg vil ikke høre din Skildring om
Kongens Naade. — Stakkels Menneske! som om en Konges Yndest kunde forøge
min. — Jeg holder ikke af, at Du sætter dit Haab til Fremtiden, naar allerede det nær-
værende Øjeblik har opfyldt alle dine Ønsker. Heller ikke har Du Lov til at rose
Dig af anden Gunst end den, Du læser i mine Øjne. — Gaa, min Gjøngehøvding!
jeg siger Dig jo, at jeg har faaet Dronningens Tilladelse til at blive. Gaa!«
Hun skød ham bort, idet hun holdt to smaa, hvide Hænder for hans Ansigt
og lod ham bedække dem med sine Kys. Derefter traadte hun tilbage i Døren og
lukkede den efter sig.
Manden svøbte sig tættere ind i sin Kappe og gik tavs og stille forbi Skild-
vagten. Denne var imidlertid slumret ind paa det øverste Trappetrin. Svend Gjønge
vedblev sin Gang, indtil han nærmede sig Dronningens Værelse. Før han kom til
dette, blev han tiltalt af Skildvagten.
»Hvad gjør I her?« spurgte denne.
Svend standsede, han betragtede Soldaten overrasket. Det forræderske Sølv
paa den udsyede Vams lod ogsaa ham gjenkjende Kaptajnen. Han smilede.
»Om Forladelse, Hr. Dragoner! bliv ikke vred over min Dristighed; men
Kulden er streng, og Natten falder lang. Jeg kommer blot for at bringe Eder
denne Kappe.«
Endnu medens Kai besindede sig paa, hvad han skulde svare, havde Svend
forladt ham og var bøjet om ad Tværgangen, hvor Lyden af hans sagte og forsigtige
Skridt snart tabte sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
