Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
GJØNGEHØVDINGEN.
»Ak, Hr. Ridder! derpaa vil jeg besinde mig imorgen; for Øjeblikket tænker
jeg kun paa min Post.«
»I nægter mig da endnu Adgang til dette Gemak?«
»Ja!«
»Og Grunden, vil I sige mig den?«
»Grunden,« svarede Kai smilende, »er, at I hver Dag nyder den Lykke at
kunne vaage over Hendes Majestæt; inat vil Kai Lykkes Dragoner gjore det«
Kørbitz bortfjernede sig rasende. Havde han været Dronningens Værelse
lidt nærmere, vilde han maaske under Striden have mærket, at Døren forsigtig blev
aabnet paa Klem, medens en Skikkelse indenfor lyttede til, hvad der blev talt; han
vilde maaske tillige af denne Skikkelses bifaldende Smil have kunnet forklare sig Aar-
sagen til Kaptajnens ubegribelige Dristighed.
Omtrent en Time senere blev Stilheden igjen afbrudt ved de forsigtige og
langsomme Skridt af en Mand, der kom gaaende nede i Korridoren. Denne Mand
maatte uden Tvivl være fortrolig med Stedet, siden han vidste at finde Vej i det Halv-
mørke, som var indtraadt, efter at Maanen havde ophørt at skinne gjennem Vinduet.
Da han kom ned i Gangen, berørte hans Fod et Klædningsstykke. Han standsede,
tog det op og fandt, at det var en Soldaterkappe. Manden smilede; uden at betænke
sig tog han Kappen paa, svøbte sig tæt ind i den og fortsatte sin Vej igjennem
Korridoren. Skildvagten nede paa Trappen var imidlertid vaagnet; da han saa
Manden komme sig imøde, traadte han frem for at hindre ham i at passere; men
ved Synet af den militære Kappe betænkte han sig igjen, antog ham for en Kammerat
og lod ham gaa forbi sig. Da den Ubekjendte kom til en Dør ved Enden af Korri-
doren, standsede han, lyttede og kastede et Blik tilbage paa Skildvagten. Denne
havde vendt ham Ryggen og lænet sig over mod Rækværket af Trappen. Da Manden
saaledes overbeviste sig om, at Ingen lagde Mærke til ham, berørte hans Haand Dør-
laasen. Saa forsigtig og lydløs end denne Bevægelse foregik, syntes den dog at
være bleven bemærket indenfor. Døren aabnedes, og ved det svage Lys, som
Lampen kastede i denne Del af Gangen, saas en kvindelig Skikkelse komme tilsyne i
Døraabningen. Hun bøjede sig over mod Manden, rakte ham begge sine Hænder, og
deres Stemmer blandedes derpaa i en sagte Hvisken, ligesaa uhørlig som uforstaaelig,
med mindre de ømme og straalende Blikke, der paa samme Tid bleve vekslede, kunde
have tjent som Kommentar for dette hemmelighedsfulde Sprog.
Det vidste imidlertid Enhver, som var nogenlunde bekjendt i Slottet, at dette
Værelse for Øjeblikket blev beboet af Julie Parsberg, en Søster til Fru Else. Den
Anseelse og Gunst, hendes Broder nød ved Frederik den Tredies Hof, havde ogsaa
udstrakt sig til hans Søster. Hun var endnu meget ung, da hun blev optagen iblandt
Sophie Amalies Æresdamer, en Post, hvortil Landets fornemste Adelige bejlede. Dron-
ningens øjensynlige Gunst skaffede den unge Dame en talrig Skare af aabenbare Be-
undrere og hemmelige Fjender. Flere af disse sidste stode unægtelig ogsaa over
hende med Hensyn til Aner og Formue; men til Gjengjæld derfor overgik Julie demr
Alle i Skjønhed. Saa let og sirlig en Figur, saa henrivende et Hoved, saa dejlige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
