Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eruptive bergarter - 1. Krystallinske eruptive bergarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strømmer ud fra randen af krateret eller fra en
sideaabning, er den hvidglødende og flyder som
smeltet jern. Men nogle faa meter nedenfor blir
den mattere og mørkere, ligesom en glo, der
falder fra onsristen ned paa gulvet, og samtidig
afkjøles og størkner overfladen saa hurtig, at om faa
dage kan man staa paa den, medens strømmen en
eller to * fod nedenunder er rødglødende og antænder
en kjæp, naar man støder den gjennem sprækkerne.
Idet massen afkjøles, blir dens bevægelse trægere.
Den ser ud som en uhyre masse cinders eller som
slagget fra smelteovne. Sendrægtig bevæger
strømmen sig fremad, idet den jævner med jorden træer,
huse og andre gjenstande, den møder paa sin vei,
og begraver dem under sin masse. De ujævne sorte
eller sortbrune stenblokker skures mod hinanden og
ruller ned skraaningen med en skurrende, metallisk
lyd. Der staar fremdeles damp op fra mange
revner i lavaen, og kvælende dunster slaar en imøde,
livergang et vindpust hæver sig. Endogsaa efteråt
massen er kommen til ro, förblir dens indre hedt i
mange aar — hvad der senerehen vil blive nærmere
omtalt.
155. Kunde vi gjøre en aabning i en saadan
lavastrøm fra overfladen til bunden, eller, hvis vi
undersøgte et profil af en ældre strøm, som ved en
flods arbeide var lagt aaben for os, vilde vi finde,
at under den øvre masse af ru, sorte eller
brunsorte, slaglignende klumper, blir bergarten mere tæt
og fast bygget; den har en næsten sort farve og er
fuld af krystaller, hvoraf nogle er mikroskopisk
smaa, mens andre fremtræder for det blotte øie.
Nogle partier vilde maaske vise sig fulde af
blærerum (fig. 25) og hist og her en større ujævn
hulning, hvis sider ofte kan være tæt besatte med fine
krystaller, der har taget form under massens lang-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
