Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Kamba Bombos Befaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 2358
sat Fald vilde vi vende tilbage til vor Hovedkaravane, og saa maatte
Kamba Bombo tage Følgerne.
Den stakkels Tolk vred sig som en Orm, bad og jamrede, men
jeg forblev ubønhørlig. »Hvis I ikke kommer,« klynkede han, »fal-
der jeg i Unaade og bliver afskediget.« I et Par Timer blev han
ved at plage os, men da det ikke nyttede, steg han til Hest og red
af Sted.
»Hils Kamba Bombo,« raabte jeg, - »og sig ham, at hvis han
ikke har saa megen Takt at aflægge os et Besøg, vil han aldrig faa
det ringeste af os at se.«
At give en fornem Guvernør et saadant Svar, var temmelig uhøf-
ligt, men det var ikke første Gang, jeg havde med Asiater at gøre,
og jeg vidste, hvordan jeg skulde omgaas dem. Kamba Bombo var
Guvernør i Nakkischu og havde fra Lhassa faaet Befaling til per-
sonlig at lede Undersøgelserne mod os. Ved vor Ankomst til
Dschallokk for fem Dage siden havde man sendt Ilbud til ham, og
han havde sendt Stafetier til Lhassa, havde faaet Svar og var nu
redet herhen — alt i fem Dage, skønt Afstanden mellem de tre
Punkter er stor. Jeg maa tilstaa, at jeg ansaa Situationen for me-
get kritisk. Vi havde set Tibetanerne rykke i Marken, og vi vidste,
at vi havde udgivet os selv for Burjæter. Ingen havde været be-
relliget til at gøre dem Bebrejdelser, hvis de vilde statuere et Eks-
empel paa en forklædt Europæer. Og selv om de havde slaaet mig
ihjel og bagefter skulde staa til Ansvar derfor, saa. havde de kun
behøvet at svare: »Vi vidste ikke, at han var Europæer; han sagde
jo, at han var Burjæt?«
Vi frygtede alle tre for, at Indbydelsen var en Fælde, i hvilken
vi skulde lokkes. Til et Gilde gaar man ubevæbnet, og maaske de
søgte et Paaskud til at skille os fra vore Vaaben, for hvilke de
havde en voldsom Respekt. Nej, vi vilde ikke lade os overliste, vi
vilde først aflevere vore Vaaben, naar vi havde bortskudt alle vore
Patroner. Afgørelsen forestod, og jeg husker endnu disse Timer
fulde af Spænding, som om det var i Gaar. Rundt omkring Høv-
dingens Telt vrimlede det af Rytlere og Heste. Hvad talte man om,
hvad havde man i Sinde, hvorledes havde Kamba Bombo optaget
mit afvisende Svar? Nu blev Rytterskaren tættere derovre i Telt-
byen. De ordnede deres Vaaben og steg til Hest. I en lang, sort
Linje styrtede Rytterne løs paa os. Det regnede ikke, og vi
kunde uforstyrret nyde dette virkelig pragtfulde. Skue. De nær-
mede sig hasligt i strakt Galop. En forvirret Brusen naaede vore
Øren, førend vi kunde skelne Heslehovenes raske Anslag. Vi stod
foran Teltet, men vore Vaaben laa parate ved Siden af os.
Tibetanerne stormede frem i Fronilinje; i Midten red Høvdingen
paa et smukt stort Mulæsel, de andre var til. Hest. Han var led-
saget af sin Stab, militære, civile og gejstlige Embedsmænd, alle
iførte pragtfulde Festdragter., Yderst paa Fløjene red Soldater, be-
væbnede med Bøsser, Sabler og Lanser, som om det gjaldt et Felt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
