Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Over Arkatag med Døden i vort Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 SVEN HEDIN
Tid kun været ubetydelig, og Jordbunden var som Følge deraf saa
haard og tør, at der endog hvirvlede Støv op om Karavanen. Mel-
lem to Smaasøer, hvis Vandspejl flimrede i Solskinnet, græssede der
en Hun-Antilope med sit spæde Kid, hvilket Jolldasch med Lethed
indhentede og straks bed ihjel. Jeg bad Schagdur om at forfølge
Moderen for med en Kugle at ende hendes Sorg, men hun undslap
og har forgæves søgt efter sit Barn. Et Stykke Vej længere fremme
skød Sirkin en prægtig Antilope. For øvrigt havde jeg strengt for-
budt enhver Fornøjelsesjagt, og intet Dyr maatte dræbes, som ikke
blev brugt til Føde. Vi maatte spare. paa Ammunitionen, da det
var umuligt at vide, hvorledes Tibetanerne vilde modtage os; vi
kunde komme i en Stilling, i hvilken det var godt at raade over
ladte Geværer,
En lille, svagt saltholdig Dam var omgivet af usædvanlig godt
Græs og indbød til en Dags Hvil. Egnen var idyllisk, hvis man
kan tale saaledes om et tibetansk Landskab. Vi er paa alle Sider
omgivne af den mest oprindelige og uberørte Natur. Uger og Maa-
neder igennem bliver vi ved at marschere, og bestandig er vi de
eneste menneskelige Væsener, som befolker denne Del af Planeten.
Den ligner en uhyre Kirkegaard uden andre Grave end dem, vi
selv efterlader os paa vor Vej.
Solen var gaaet ned, ”men fjernt i Vesten dvælede endnu dens
røde Genskin, og mod Øst steg Fuldmaanen op paa den mørkeblaa
Baggrund — bleg og kold, dæmpet af en gennemsigtig Aftentaage,
som fremkaldte magiske Virkninger og bløde Nuancer. En vandrel,
smal og kulsort Sky laa som en Stribe henover Maaneskiven — lig-
nende et Vippebrædt paa en Sølvkugle, eller som selve Saturn med
sin Ring, som hayde forviidet sig herop. Luflen er saa stille, al
jeg kan spise mit sene Middsgsmaaltid for aaben Dør med Lyset
frit brændende. Dog straks efter Kl. 8 bryder den voldsomste Storm
løs fra Nord. Kun af og til hører man gennem dens Buldren en
af Folkene udstøde et Raab, naar Vinden bortfører en eller anden
lettere Genstand.
Spredte paa Skrænterne græsser vore sultne Dyr. De Kameler,
som ikke er arbejdsdygtige, ligger tæt ved Siden af hinanden under
deres Kapper, tæt ved Turdu Bey’s Telt. Her har ogsaa de to Føl
deres Plads; de ligger bestandig mellem to andre Kameler, af hvilke
den ene er Moderen, for at holde Varmen. Alle andre Dyr græsser
derude i Maaneskinnet, omhyggelig bevogtede af deres Oppassere
og Hundene; thi i denne Egn er der mange Ulve, og om Aftenen
hører vi ofte deres melankolske Hylen i Bjergene.
Efter min Stedbestemmelse maatte den Dal, i hvilken vi nu er
lejret, være den vestlige Fortsættelse af den, hvori Aldat forrige Høst!
blev begravet. Omtrent 30 Kilometer herfra vajede den sorte Ko-
hale over hans ensomme Grav.
Den nye Bjergkæde hæver sig lige foran os. Møjsommelig klav-
rer vi op til dens Kam, som naaer en Højde af 5210 Meier. Mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
