Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Over Arkatag med Døden i vort Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 195
Sidedale strømmer en lille Bæk, som ved Bjergenes Fod har dannet
en stor Isflade, rundt om hvilken der findes lidt Græsning, som ind-
byder til Hvile. Teltene bliver opslaaet ved Iskanten, saaledes at
de ligger lige over for en lille Klippeblok. Men hvad i Alverden
er dette? Blokken begynder at bevæge sig; det er ingen Sten, men
rimeligvis en Yakkalv, som har ligget i tryg Søvn. Man hører fra
Kosakkernes Telt sagte og ivrige Stemmer. Tschernoff lister sig hen
til mig og hvisker, optaget af Spænding og Jagtiver: »en Bjørn !«
Og ganske rigtigt, Bamsen kommer spadserende i god Ro og Mag
henimod Lejren, fuld af Forundring over, at Pladsen er optaget.
Hurtigt bliver Hundene bundne og ført. bagved en Høj. Gennem
Kikkerten iagttager vi den dovent fremdinglende Eneboer, hvis ind-
advendte Fødder og plumpe Bevægelser gør den til en komisk Figur.
Kosakkerne sidder med Fingeren paa Aftrækkeren og vidt opspilede
Øjne, mens deres Kinder gløder af Kamplyst. Bjørnen maa være
blind og døv, thi den marscherer lige ind i Dødens Gab. Nu har
den naaet Iskanten, betænker sig et Øjeblik og gaar derpaa videre
over Isen. Den snuser stadig med Næsen-langs Isen, som om den
søger en Vandpyt. Dens Gang er langsom, og den ser ud, som den
var træt. Af og til bliver den staaende og kaster et Blik op gennem
Dalen. Hvilke uløste Gaader er det vel, som denne Filosof helliger
sine sidste Tanker? Ja, hvem kan sige mig: det? Nu forsvinder
den laadne Vandringsmand i en Kløft i Isen; Kosakkernes Taalmo-
dighed taaler ikke at vente, og jeg raader dem til at snige sig hen
til Iskanten, for at vi kan bringe et Bjørneskelet med hjem. Nu
kommer den til Syne paa denne Side Kløften og fortsætter rolig sin
Gang. Da brager tre Skud i et eneste Øjeblik, og Bamsen stormer
i vild Galop opad Skrænten ovenfor Lejren. Hestene staar parat,
Kosakkerne galopperer efter den, en ny Salve genlyder fra Bjergene,
og Uhyret ruller som en Bold ned fra Skrænten.
Efter at den var bleven anbragt i en saa levende Stilling som
muligt for at foreviges paa en Plade, blev Skelettet præpareret. I
Maven havde den nogle Rødder og” et nylig fortæret Murmeldyr.
Deite havde den ædt med Hud og Haar, og det paa følgende mær-
kelige Maade, for at gøre det mere appetitligt og lettere at sluge.
Den havde flaaet sit Offer og først fortæret selve Kroppen. Derpaa
havde den trillet Skindet sammen som en Kugle med Haarene indad
og slugt denne hel og holden.
Den følgende Dag herskede en heftig Snestorm. Store Snedriver
ophobede sig i vor luftige Lejr og rundt om den, saa at vi ikke
kunde bryde op. Men Dagen efter var Vejret igen storartet, og Sneen
knirkede under Kamelernes Fodsaaler. Vi drog over et Pas og fandt
paa den anden Side en lille Sø, ved hvilken Lejren blev opslaaet i
en Højde af 4733 Meter, De endnu levende Æsler var i en saa
jammerlig Tilstand, at vi ikke kunde slæbe dem med "os længere.
Dovlet blev afskediget og fik sin Gage udbetalt. Han drog atter
nordpaa fulgt af sine fem Æseldrivere og tre af mine Folk, som
Ng Å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
