- Project Runeberg -  Gennem Asiens Æventyrlande /
172

(1904) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Sven Hedin - Tema: Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Under kritiske Forhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 SVEN HEDIN

grundig Vejledning i, hvorledes han af Kompasset skulde lade sig
føre mod sydvest. Jeg byggede dog mere paa mit eget Held og
medtog derfor selv alle de i fire Maaneder gjorte Optegnelser samt
de i Ruinbyen fundne Manuskripter. Fra Temirlik havde jeg des-
uden medtaget de paa Rejsen tegnede Kortblade, over 800 Stk. for
at kopiere dem i mine ledige Timer. Fra Tscharchlik skulde Ko-
pierne sendes med Ekstrabud til Kaschgar, for det Tilfælde at hele
det originale Materiale skulde gaa tabt under de Besværligheder,
som efter al Sandsynlighed ventede os i Tibet. Disse Kopier over-
gav jeg til Fajsullah, medens jeg se-v beholdt Originalerne og ailt
det øvrige.

Hvad mig selv angik, vilde jeg med den lille Karavane drage
direkte sydpaa til det Foreningspunkt nordøst for Kum-schappgan,
hvor Tokta-Ahun skulde vente paa os. Paa dette Stykke-Vej skulde
der udføres en Nivellering for at bevise Rigtigheden af Prof. Richt-
hofen’s og mine egne Teorier angaaende den gamle Lop-noor Sø’s
Beliggenhed, hvilke Teorier blev modsagt og bekæmpet af næsten
alle russiske Geografer.

Til Ledsagere havde jeg udvalgt Schagdur, Kutschuk, Chodai
Kullu og Chodai Værdi. Medens jeg sammen med de tre første
udførte Nivelleringen, skulde den sidste følge os med vore fire Ka-
meler, af hvilke den ene bar vor ringe Bagage og de tre andre Is.
Jeg havde nu ikke andet Telt end en lille Filthætte over nogle
Stænger. Folkene maatte sove under aaben Himmel, thi det var
allerede nu temmelig varmt. Provianten, som bestod af Ris og
Brød, blev delt i Rationer og kunde med Sparsommelighed strække
til 1.8 Dage.

Medens begge Karavaneafdelingerne blev belæssede, brød jeg til
Fods op mod Syd sammen med mine tre Hjælpere. Den tidligere
Sø’s Strandlinje blev passeret; de for halvandet Aartusend siden ud-
tørrede Træer og Buske hørte op, og vi befandt os ude i den gule,
haarde Lerørken, som var furet af utallige Render, som Vinden
havde udmejslet. Hist og her var Jorden hvidplettet af Snegleskaller,
som røbede den gamle Søbund. Saa ivrige var vi ved Arbejdet, at
ingen tænkte paa Chodai Værdi og de fire Kameler. De maatte
jo efter Befaling være tæt bagved os. Nitten Gange havde vi flyttet
Stængerne og Nivellerinstrumentet, og 9100 Meter var nivellerede,
da det begyndte at skumre. Vi gjorde Holdt, men der var ikke
Spor af Chodai eller Kameler at se. Fra et Par smaa Høje, som i
fordums Tid havde været bevokset med Tamarisker, holdt vi Ud-
kig efter ham, men Gravstilhed hvilede over Ørkenen, og intet le-
vende viste sig. Var Manden gaaet forbi, eller havde han pludselig
mistet Forstanden. Jeg blev meget urolig. Paa et Sted, hvor vi
fandt noget Træ, tændte vi et Baal paa en Høj for at give tilkende,
hvor vi var. Schagdur gik ud i Mørket for at lede.

I Stedet for at kunne styrke os med Ris og Vand efter den
anstrengende Dag, pintes vi nu ikke blot af Sult og Tørst, men af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 11 14:45:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/genasien/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free