Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vand! Vand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 165
En Morgenstund før Solopgang forsvandt han ganske stille fra
Lejren. Dagen gik, uden at vi hørte eller saa ham, hvorover vi
undrede øs en Del. Lidt mistænkeligt var det, at ogsaa hans tid-
ligere Gevær var forsvundet. Henimod Aften indfandt han sig atter
med et Udtryk saa stolt og selvbevidst, som om han alene havde
jaget en hel Armé paa Flugt. Han opfordrede nu enhver, som
havde Lyst, til at ledsage ham til Kilden og der tage Skelettet af
hans Kamel fra forrige Aar i Øjesyn. Man tog ham paa Ordet, og
ganske rigligt, dér laa Skelettet, og hvad mere var, paa sit Strejftog
havde Chodai opdaget endnu en Kilde, hvor han havde set fire
prægtige Kameler og nedlagt en af dem. Den skikkelige Fyr gik
rundt med et stille Smil. Han var steget svært i de andres Ag-
telse, og de skammede sig over ikke at have troet ham. Jeg maa
tilstaa, at jeg ligeledes havde hørt til de vantro, men jeg gav den
krænkede Uskyldighed Oprejsning i Form af en ekstra Sølvklump,
hvormed hans Maanedsgage blev forhøjet.
Da vi den 1. Marts begav os til Chodai Kullu’s Kilde, gik Op-
dageren i Spidsen for Toget, selvbevidst og fløjtende, med en Mine,
som om han var uindskrænket Hersker over alle disse Ørkener,
OQaser og vilde Kameler. Endnu stadig under Tryk af vor Skam-
fuldhed havde vi andre kun at følge pænt bagefter.
Opdagelsen af denne Kilde var forsaavidt vigtig, som den laa
nærmere ved Ørkenruinerne og derfor var en bekvemmere Lejr-
plads. Her efierlod jeg tre udmattede Kameler, vore tre Heste og
Chodai Værdi, som skulde blive her indtil nærmere Ordre. Den
eneste »Proviant«, som han fik af vore meget reducerede Forraad,
var en Æske Tændstikker og en Smule The. Han kunde altsaa
tænde sig et Baal og koge The, og naar han blev sulten, kunde han
flænse ligesaa galt, han vilde, af den døde Kamel. I de Dage, den
brave Chodai tilbragte ved Kilden, led han absolut ingen Nød. Da
vi atter traf sammen, var han blevet adskillig tykkere. Den eneste
Ubehagelighed, han havde haft, var, at alle tre Heste den første
Nat var stukket af til Oasen Altimisch-bulak, hvilket havde skaffet
ham en ekstra Fodtur.
Med hele den øvrige Karavane og ni Sække fyldte med Is drog
jeg den 2. Marts ind i Ørkenen og fandt her — ikke Ruinerne fra
ifjor og heller ikke de Huse, som Ørdek opdagede, da han søgte
efter den glemte Spade — men en tredje gammel By, betydelig
større end de andre. Nitten Huse stod endnu tildels og kunde let
opmaales og Grundplanen aftegnes. Ved den nordlige Ende af Byen
knejsede et 9 Meter højt Lertaarn paa en Høj, hvis Sider var mej-
slede lodrette af Sandstormene. Ved Foden af Højen opslog vi om
Morgenen den 4. Marts vore Telte og anbragte vort Isforraad i
Skyggen af en Hule i Leret.
Saa snart de syv Kameler havde pustet ud, fik Li Loje Ordre til
at. føre dem tilbage til Kilden, der skulde han blive i to Dage og
derefter i andre to Dagsrejser vende tilbage til Ruinerne sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
