- Project Runeberg -  Gennem Asiens Æventyrlande /
155

(1904) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Sven Hedin - Tema: Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Oplevelser i Nordtibet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE TS5

slog Lejr i Nærheden af Passet i en ganske ufrugtbar Egn. Tidlig
om Morgenen gik nogle af Folkene op til Passet og gravede en
Zigzagsti opad den stejle Skrænt. En for en førtes Kamelerne opad
denne Sti, idet Folkene skød bag paa og støttede Oppakningen.
Et Par af Dyrene faldt og maaite befries for deres Byrder, hvilke
sidste maatte slæbes op af Folkene. Paa den anden Side Passet
gaar Vejen nedad i ligesaa stærke Krumninger. Tokta-Ahun for-
sikrede, at der kun gaves een Passage, som var meget vanskelig.
Det viste sig da ogsaa, at Kløften her var saa smal, at en Fod-
gænger næppe kunde tvinge sig igennem. Det lykkedes os dog
heldigt at faa Kamelerne ned over den højre Side af Passet.

Desværre viste det sig, at Vanskelighederne steg, efterhaanden
som vi kom længere ned. Pludselig gjorde Toget Holdt, og Mæn-
dene skyndte sig forud. Passagen var her saa smal, at Byrderne
stødte imod paa begge Sider. Vi maatte igennem, og Sidevæggene
blev derfor bearbejdet med Økser, da Spaderne ikke kunde bruges
i det haardtfrosne Ler. Imidlertid gik jeg forud og naaede et Sted,
som var endnu værre. Her skar Hulvejen sig ind under over-
hængende, revnede Lermasser. Fornylig var en Del styrtet ned,
og mægtige Lerblokke spærrede Vejen. Nogle af dem kunde vi
ved forenede Kræfter rulle tilside, men de største maatte hugges itu
med Økserne. Sidevæggene blev udvidede, og Hestene traadte en
Sti over Lerblokkene. Først da kunde vi forsigtig trække Kame-
lerne gennem Hullet i stadig Frygt for, at en ny Sammenstyrtning
skulde begrave dem. Vanskeligst var det som sædvanligt med den
Kamel, der bar Brændsclet. Den blev siddende fast midt i Hullet
og gjorde en saa fortvivlet Anstrengelse for at slippe løs, at Brændet
blev revet af og styrtede ned sammen med et Par Lerblokke.

Under idelige Standsninger drager vi videre. Snart maa vi
fjerne fremspringende Hjørner, snart bortrydde spærrende Ler-
masser. Karavanen gjorde atter Holdt. Skaimfuld og flov melder
Tokta-Ahun ,at Dalen var spærret. Jeg nænnede ikke at skænde, da
han tidligere altid havde vist sig paalidelig, men her havde han
ført os ind i en virkelig Musefælde. Fra de høje Bjergskrænter
paa begge Sider var der styrtet mægtige Lerblokke ned, som havde
spærret Kløften. Under Spærringen havde et Vandløb gravet en
Tunnel, saa at det hele dannede er Bro, som vi mulig kunde
passere, hvis den kunde bære Kamelernes Vægt.

Inden vi forsøgte dette, vilde jeg dog selv undersøge, hvor langt
vi kunde komme, og det viste sig da, at Kløften længere henne
blev til en meterbred Spalte, som faldt stejlt ned mod en mørk,
underjordisk Gang, hvorigennem næppe en Kat kunde slippe. Vi
maalte da hele den møjsommelige Vej tilbage, for at prøve et andet
Sted, hvor Passagen var lettere.

Efter flere Dages Vandring i fuldkommen øde og vandløse Egne
opdagede vi heldigvis en Kilde med rigelig fersk Is og en Del
Buske.

Q i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 11 14:45:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/genasien/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free