Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. 5500 Meter over Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 137
om det skulde sprænges, og man kvæles næsten af Aandenød. Det
blev mørkt, før vi blev færdige med vort Arbejde, og Aldat gik der-
for næste Morgen tidlig atter op til sit Bytte. Da han ikke kom
tilbage, sendte jeg Tscherdon efter ham. Han var blevet syg og
laa ved Siden af sit Offer, Vaklende gik han ned ad Bjerget, støttet
til sin Kammerat. Han havde en voldsom Hovedpine og Næseblod.
Tydelige Symptomer paa Bjergsygdommen, til hvilken vi var vante,
og som snart plejer at gaa over.
Min Kosak og jeg pakkede nu alt sammen og belæssede vore to
Pakheste. Aldat blev løftet op i sin Sadel, og derpaa tiltraadte vi
Marschen op til Passet, hvis flade Tærskel viste sig mod Vest. Mod
Nord havde vi paa vor højre Haand det mægtige Bjergparti med
dets Gletscher-Tunger. Jordbunden var meget løs, og Hestene sank
hvert Øjeblik i. Den ene Time gik hen efter den anden, inden vi
naaede Passet. Men bag dette hævede sig et nyt og derpaa atter
el, og bestandig højere gik det opad i denne tynde, udmattende Luft.
Det var blevet stærk Modvind, og den kolde Blæst gennemisnede
os. Af og til maatte vi søge Ly bag store Granitblokke. Omsider
naaede vi det højeste Pas, 5426 Meter over Havet. Man tænke sig
to Eiffeltaarne stillede ovenpaa hinanden oppe paa Toppen af
Mont Blanc! Det er en svimlende Højde, og vi havde her den halve
Atmosfære under os.
Vor næste Lejrplads befandt sig i en for Plantevækst fuldstændig
blottet Egn. Dagen efter saa vi i det fjerne nede paa Sletten nogle
mørke Punkter. Det var Turdu Bey og Kutschuck, som var i Færd
med at opstable en vældig Stenpyramide, som skulde tjene os til
Vejviser,
Efteraarskulden begyndte nu at blive følelig, og hver Morgen og
Aften blev der sat et Grydelaag med Gløder ind under mit Filttelt
for at forhindre Blækket fra at fryse fast i Pennen, hvad der er
meget generende. Heldigvis var Terrænet saa jævnt og godt, at vi
den 14. September kunde tilbagelægge godt 30 Kilometer. Vi havde
næppe lejret os, før der rejste sig en frygtelig Snestorm. Uden for
Teltet var det saa mørkt som Graven. Som sædvanlig vilde jeg
Kl. 9 om Aftenen ud for at aflæse Termometret. Lygten, som jeg
brugte hertil, var meget medtaget. Tre af dens Ruder var erstattet
af Papstykker, og de utallige Revner i den fjerde var klistret til
med Papirstrimler. Folkenes Telt kunde jeg slet ikke se, men kun
høre Teitdugen smælde for Vinden. I Mellemrummene mellem
Vindstødene hører jeg Kamelernes trætte og tunge Aandedræt. Til-
snet og frysende skynder jeg mig atter ind og lader Stormen hyle
og Sneen piske mod Telteis Filt, og derved gøre det lunere,
De voldsomme Snemasser tøede desværre i de følgende Dage,
saa det sumpede Land, vi skulde igennem, blev endnu blødere end
ellers. Indtil Middag bliver Overfladen dog ved at være frossen,
saa at man kan gaa paa den som paa tynd Is, men derpaa tøer
Genn.m Asiens Æventyrlande. 13
NEEDS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
