Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Farlig Sejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 SVEN HEDIN
Stykke ude fra Land, men snart gik Søen saa højt, at hele Bølge-
kamme slog ind over den lave Ræling, saa at jeg befandt mig i et
temmelig koldt Sædebad. Baadene var allerede halvt fyldte med
Vand, og jo dybere de laa, desto lettere blev Bølgernes Spil. Plud-
selig sank Sirkins Baad og blev kastet frem og tilbage af Bræn-
dingen. Folkene vadede og svømmede i Land, hvor vi snart efter
saa dem ganske rolig vride Klæderne. Min Baad drev som en Nød-
deskal om paa Bølgerne. Jeg øste Vandet, medens Roerne arbej-
dede, alt hvad de kunde, for at naa ind til Land. Til alt Held
sank Baaden først i det Øjeblik, da Vandet maaede os til Hoften,
derfor kunde vi redde mine Instrumenter og Papirer.
Henad Eftermiddagen lagde Vinden sig, Baadene var forlængst
halet i Land og lænsede for Vand. Men først i Bælgmørke kunde
vi tiltræde Hjemturen. Jeg begriber ikke, hvorledes vore Roere
kunde finde Vej mellem Flodens Sandbanker. Faktum er, at vi ikke
en eneste Gang gik paa Grund. Der brændte et Baal paa Bredden, og
Færgens Opholdsrum var oplyst, da vi iagde til paa Siden.
Den følgende Dag lod jeg kaste los. Strømmen greb Færgen, og
hastig gik Turen nedad. Besætningen bestod nu af Sirkin, Schag-
dur, Ørdek, fire Mand til at stage og de to flinke Mænd Pawan-
Aksakal (den hvidskæggede Jæger) samt Kirgui Pawan, en gammel
Mand, som i 1896 havde ydet mig meget store Tjenester og kendte
denne Egn ganske nøje. Hundebesætningen bestod af Maschka,
Jolldasch og de to unge Hunde, som var mere end komiske at
iagttage, især naar de trods levende Protest fik et Bad i Tarim:
Strømhastigheden var nu stor, og herligt var det at se Bredderne
forsvind; bagved os. En hel Flaade af smaa Fartøjer omkredsede
os, ombord herskede der Liv og Røre; Kosakkerne sad dels foran
deres Kahyt og passiarede, dels lod de sig ro i Land for at skyde
Vildænder.
Efter nogle Dagsrejser blev Floden uregelmæssig og dannede
flere lavvandede og tætte, med Siv bevoksede Søer. At komme igen-
nem disse var ikke let, ganske vist havde Lopfolkene hugget Kanaler,
hvori de stillede deres Garn, men de var sædvanlig for snevre. I
en saadan Kanal var vi nær hjælpeløst blevet siddende fast; den
var halvanden Meter for smal, og paa begge Sider stod der uhyre
tætte Sivhegn paa fire Meters Højde. Oven i Købet var Kanalerne
saa lave, at Færgen ikke kunde flyde. Nu udgik der en Opfordring
til alle nærliggende Fiskerlandsbyer om at møde med Skovle, og
efter faa Timers Forløb kom der hele Sværme af Baade. Kanalen
blev gravet dybere og Sivene hugget bort, hvorefter Færgen blev
presset igennem Fod for Fod. Det varede ganske vist længe, men
der var dejlig svalt i det snevre Løb. Kun Bremserne, som var en
ulidelig Plage, summede i tætte Skarer i Luften og faldt smældende
ned paa mit Landkort.
Naar Sivene blev saa tætte, at alt vort Arbejde var forgæves,
stak vi dem simpelt hen i Brand. Selv midt i Solskinnet var denne
zz RE: ma SE SSRRADRRASNEONE SÅRET BO
me der ae BRS FRR RR RDER
DE ERE ERNRRE REESE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
