- Project Runeberg -  Gennem Asiens Æventyrlande /
46

(1904) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Sven Hedin - Tema: Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Paa Tarims Vande - VII. Isen standser os

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46 SVEN HEDIN

Dag at overraske en Hyrde, som blev tagen med ombord og holdtes
i et mildt Fangenskab, saalænge som hans geografiske Kundskaber
råkte.

Hvor mange fantastiske Sagn og Beretninger maatte vor Rejse
ikke have givet Anledning til, og hvad skulde iøvrigt disse jævne,
enfoldige Hyrder tro, naar de saa Færgen som et vældigt Vanduhyre
komme listende frem, med Stagerne pegende til begge Sider som
mægtige Følehorn. De løb uden Sans og Samling og løber maaske
i dette Øjeblik af sanseløs Skræk for Skovtrolde.

I Skoven Dung-kotan fik vi Lejlighed til at hilse paa en velha-
vende Jæger, som havde dræbt mange Tigre for at sælge Skindet til
Kineserne. Han fortalte mig, hvorledes det gaar til at dræbe dette
Dyr. Der maatte anvendes List, thi det vilde ikke være raadeligt
med de tarvelige Muskedonnere, som bruges der til Lands, at nærme
sig den vildeste og farligste af alle Skovens og Krattets Beboere.

Naar Tigeren har røvet en Hest eller Ko, slæber den sit Bytte
ind mellem Sivene, stiller sin Sult og lader Resten ligge foreløbig.
Naar den gaar sin Vej, følger den næsten altid en banet Hyrdesti.
Af Sporet kan man finde ud, hvilken Vej den er gaaet, og hvorfra
man kan vente den. Levningerne af dens Maaltid antyder, at den
rimeligvis kommer tilbage, naar den bliver sulten. Paa Stien an-
bringes saa en Saks eller Fælde, omhyggelig skjult af Kviste og Løv,
og underneden graves en Grav paa en halv Meters Dybde. Tigeren
træder i Saksens spændte Runddel, som straks klapper sammen.
Den er af Jern og saa tung, at Fangen kun kan slæbe den med sig
ved at gaa baglænds. At befri sig for den er umuligt, thi Fjederen
er meget stærk og Kæberne forsynede med skarpe Tænder. Sporet
er meget let at følge, og Jægeren lader det arme Dyr humpe om-
kring i det mindste en Uge, inden han vover at nærme sig. Tigeren,
der saaledes er ude af Stand til at skaffe sig Føde, bliver svækket
af Sult og Pine. Da vover dens Forfølgere endelig at nærme sig
den til Hest med ladte Geværer og skyder ofte fra Sadlen for let-
tere at slippe bort, hvis det stakkels Offer alligevel skulde have
Kraft nok til at styrte sig over dem.

Længere nede ad Floden bliver Tigeren almindeligere, den an-
griber dog saa godt som aldrig Mennesker og viser sig sjelden om
Dagen. . Kun om Natten færdes den paa de tavse Hyrdestier.

KAP. VIL. ISEN STANDSER OS.

Solnedgangen frembragte ofte herlige Belysninger i den klare
Efteraarsluft. Aftenen den 19. November lyste hele Steppen af et
stærkt brandgult Skær. Det saa ud, som om Sivene rundt omkring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 11 14:45:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/genasien/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free