Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Efteraarets Komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS. ÆVENTYRLANDE 33
sig i Mudderet. De rejste sig, saa et Øjeblik paa os og fo’r derefter
i susende Fart ind mellem Sivene. En Vildand, som med vel stor
Koldblodighed iagttog os fra sin Hvileplads, kom samme Aften til
at optræde paa vort Aftensbord og smag:e fortræffelig. Vi maatte
spare Daa Tiden og lod os derfor ogsaa efter Solnedgang drive ned
ad Strømmen. For at opmuntre mine Folk tog jeg vor store Spille-
daase frem og lod Islam dreje paa Haandtaget. Tilhørerne lyttede
andægtig, og Kasim holdt sig saa nær som muligt med den lille
Færge. Klart og vemodig lød »Cavalleria rusticana« imellem Flodens
Bredder. »Carmen« gav festligt Ekko i Skoven, og vore Folkesange
genilød for første Gang i disse Egne. Og da tilsidst en taktfast
Parademarsch lød igennem Luften, var det, som om Færgen som en
Triumfvogn højtidelig nærmede sig sit Maal, hilset af Regimentsmu-
sikens Fanfarer.
Aftenen var fredelig og stille og Luften opfyldt af Skovduft og
Dåmp fra Enge og Marker. Dens imponerende Stilhed, som ikke
kunde være større under et Tempels Hvælvinger, forstyrredes kun
af og til af en Ands Snadren eller en Rævs Raslen i Sivene samt
af vor Musik, til hvis Toner Skovens Beboere lyttede spændt. Og
bestandig førte Strømmen os længere ind i det siore mørke Land.
Ved Morgengry den 11. Oktober laa der en fugtig Taage udbredt
over Jarkent-Darja’s spejlblanke Vand. Den modsatte Breds Skov-
rand anedes kun som en mørk Stribe. Men hvad brød vi os om
Taagen, vi kunde jo ikke fare vild. Strømmen førte os fremad paa
sin sikre Ryg, og naar vi med altfor stærk Fart kom for nær til
en Brink, saa var Palta og hans Kammerater tilrede med Stagerne.
Kasim, som staar op og styrer den lille Færge, aftegner sig som en
Silhouet gennem Tykningen af Taagen, der endnu hænger som et
tæt Spindelvæv mellem Flodens Bredder. Men nu staar Solen op
og strøer sit Morgenguld ud over Egnen, Taagen forsvinder, og en
ny Dag venter os klar og lys, men kold efter Efteraarets første
Frostnat.
Faa Dage efter var Skovens Træer alle gule, og efter en frisk
Blæst var Flodens Vandspejl aldeles oversaaet af visne Blade. Den
mindede nu om en bred Parkallé ved Løvfaldstid.
Sædvanligvis sad jeg i mit aabne Telt og længtes, eftersom det
blev koldere og koldere, efter Solskinnet, medens jeg tidligere havde
søgt ind i Skyggen. For rigtig at nyde Solens Varme fandt jeg paa
at tilbringe flere Timer i den lille Baad, som ved Hjælp af Tæpper
og Puder omdannedes til en bekvem Lænestol. Her sad jeg stor-
artet med Piben i Munden og alle mine Tegnerekvisitter foran mig.
Jeg lod Baaden drive et Stykke foran Færgen, og min Lænestol svøm-
mede nok saa net gennem den ene Flodbugt efter den anden, og kun
en Gang imellem maatte jeg røre en Aare for ikke at tørne mod
Flodbredden.
Den 17. Oktober fik vi endelig Øje paa Mennesker. Et Stykke
foran os saa vi Røgskyer og Flammer stige frem imellem Træerne
Gennem Asiens Æventyrland o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
