Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flodsejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 31
rastløse Vandringer. Naar jeg nu saa ud over disse triste Gravhøje,
var det, som om jeg genoplevede alt i Erindringen. Jeg saa ham
saa tydelig for mig, den gamle hæderlige Karavanefører Muhamed
Schah, da han laa døende og raabte paa Vand og saa til Slut i det
Øjeblik, jeg forlod ham for bestandig, borede sit Hoved ned i det
glohede Sand. Maatte han dog efter Døden have faaet sit Livs
Drømme virkeliggjorte, faaet Lov til at lædske sin tørre Gane med
saftige Vandmeloner og svulmende Abrikoser under Palmerne i Bi-
hescht, Muhamedanernes Paradis !
;… Og jeg, som havde været Aarsag til al denne Elendighed, jeg
sad nu frisk og sund og mindedes disse Dage som en flygtig Episode
i mit Liv. Det er derfor let at forstaa, at mine Tanker i dette Øje-
blik var alvorlige.
Men Solen synker stadig dybere, og den kostbare Tid kan ikke
spildes paa Drømmerier. Nu gælder det at komme ned ad Bjerg-
kædens anden Side, men her var Skraaningen meget stejl med sta-
dig fremspringende Klippespidser. Ned skulde vi jo paa en eller
anden Maade, og det var et Vidunder, at det gik saa godt. Vi gled
og rutschede ned ad de ujævne Afsatser. Og da vi ikke kunde Ses
hvor vi traadte, lod vi staa til og »kurede« i Skumringen ned gen-
nem Bjergkløfterne til stor Fortræd for vore Bukser og vort stak-
kels Skind. Begge Dele blev skamfilede betydelig. Jeg havde
den Fordel at glide bagerst, saa at jeg ikke direkte kunde blive
slaaet ihjel af de Stene, som rev sig løs under de andre Hæles. Da vi
omsider naaede de mindre bratte Skraaninger ved Bjergets Fod,
havde ogsaa mine -Kammerater Liv og Lemmer saa nogenlunde i
Behold.
Derpaa begyndte en endeløs Vandring i Retning af Lejren ved
Floden. Naiten havde allerede svøbt sit mørke Tæppe om Land-
skabet. Jeg havde befalet Islam Bey, naar Mørket faldt paa, at
lænde et Baal i Skoven nær ved Bjergkædens nordlige Udløber og i
Retning af Færgen. Timerne gik, og forgæves spejdede vi efter et
venligt indbydende Skær. Uvant med en saadan forhastet Vandring
maatte jeg hvile mig nogle Minutter for hvert 2000 Skridt. Jeg talte
dem for at beregne Afstanden, og jeg længtes efter det 2000” Skridt,
for et Øjeblik at kunne strække mig paa det kolde Sand, som Da-
gens Hede allerede havde forladt. Jeg var frygtelig træt og
lagde mig paa Ryggen med Blikket vendt op mod Stjernerne, som
aldrig trættes.
Langt om længe øjnedes i det fjerne det svage Skær af et Baal.
Har Læseren nogensinde prøvet at gaa i Mørke efter et Ildskær. Det
opmuntrer i højeste Grad, og Vandreren indbilder sig, at Maalet er
ganske nær. Han gaar og gaar, men mærker næsten ikke, at Af-
slanden formindskes. Tilsidst begynder han at tvivle om, hvorvidt
det er et virkeligt Ildskær. Han frygter for, at det er en Lygtemand,
som bestandig trækker sig tilbage. Dog nej, vi er lige kommet over
en lille Bakke og ser nu selve Ildens Kærne og dens klare flam-
GESSELRS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
