Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mit Fartøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE +5
blive et saa roligt Befordringsmiddel, kun Baliongondolens Svæven
i Rummet kan sammenlignes med vor Baads Gliden nedad Strømmen.
Men Afstanden vokser, og vi tænker slet ikke paa, at vi maa
tilbage med Baaden. Vi gaar i Land, og Sirkin skynder sig ind i
Skoven og kommer snart igen med en Hest. Han svinger sig op,
og med et Tov i Haanden trækker han Baaden tilbage til Lejren.
Men Vandet bliver stadig dybere, det naar ham til Livet, og alligevel
ansporer han Dyret, indtil dette pludselig mister Fodfæstet og gribes
af Strømmen, han forlader Hestens Ryg og forsøger at svømme hen
til Baaden, men forsvinder under Vandfladen. Jeg følte, hvorledes
jeg selv blev bleg og kold. Skulde den prægtige Fyr drukne her
for mine Øjne til ingen Nytte, og inden Rejsen endnu rigtig var
begyndt? Nej, heldigvis lidt efter dukker han op igen, han nærmer
sig Baaden, jeg stikker en Aare ud til ham, og han er reddet.
Da vi langt om længe naaede Lejren, herskede der her Liv og
Røre. Færgen laa parat og blev staget over til den højre Flodbred,
hvor der nu skulde anlægges et Skibsværft. Det var imidlertid
lettere sagt end gjort at faa denne tunge Kolos op paa den tem-
melig stejle Flodbred. Ved Hjælp af et Skraaplan af Bjælker lyk-
kedes det dog et hundred Mand at hale den op. Under dette Ar-
bejde sang de for at opmuntre sig, og Hakim Bek, Stedets Høvding,
stod midt i Færgen, ikke for at gøre den lettere, men for at imponere
ved sin høje Nærværelse. Han holdt en lang Pisk i Haanden og
smældede og kommanderede som en Cirkusdirektør. Inden man
vidste et Ord af det, var Arbejdet med Færgens Ombygning i fuld
Gang. Jeg vilde nemlig have den indrettet efter mit eget Hoved,
bekvem og praktisk til et hyggeligt Hjem i den lange Tid den skulde
ljene mig til Bolig. Haandværkerne tømrede paa den hele Dagen
og sang i Takt til Savbladets raspende Gang igennem Brædderne.
Gnisterne fløj omkring de Jernkramper, som hamredes røde i en
lille interimistisk Smedie, som var anbragt imellem Buskene. Smaa
Karavaner kom dragende med Brædder og andet nødvendigt Træ-
værk. Men de, som kom, blot for at tage vor stolte Drage i nær-
mere Øjesyn, var langt talrigere og afløste hverandre uophørlig Dagen
igennem. De medbragte i Reglen Frugter, Brød, Ris, Æg og Faar.
Uagtet det var Gaver, fik de dog al Ting betalt. Derfor blev deres
Gavmildhed tilsidst altfor kostbar, og da vi paa den Maade havde
samlet Proviant for lang Tid, maatte vi højtidelig forklare, at vi
med Tak afslog yderligere Gaver.
Færgen blev indrettet paa følgende Maade: over Forstavnen
lagdes et Dæk, paa hvilket mit Telt blev opstillet. Midtskibs rejstes
der en firkantet Kahyt af tynde Spanter, bedækkede med et dobbelt
Lag af sort Filt. Paa Agterdækket opstabledes en stor Del af Pro-
vianten, og her havde mine indfødte Tjenere deres Opholdssted.
Paa de lange Dagsrejser nedad Floden sad de af Mændene, som
ikke var optagne af Fartøjets Manøvrering, lejret om et lille rundt,
muret Iidsted, hvor de tilberedte deres Frokost. Da Kulden hen
NEEDS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
