Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og han bestemte ikke blot Sandheden, men
Tidens Fylde. Saalænge han selv fandt det
passende og rigtigt ved enhver Leilighed at hædre
Biskop Mynster, burde ogsaa alle andre vise
Mynster dyb Respect. Han ventede, siger han,
med sit Angreb paa Mynster og Geistligheden,
indtil Martensen, hvem han stempler som «en
subaltern Personlighed» var bleven Sjællands Bisp;
thi han tænkte, at det kunde være Martensen
ubehageligt, om Angrebet var kommet saalænge
«han var Candidat til denne Plads». Men
hvis han nu selv var død forinden! han, som
selv siger, at han ofte levede paa Dags Frist!
Og efter almindelige menneskelige Begreber skulde
man dog troe, at dersom Martensen virkelig var saa
«subaltern», som Kierkegaard fandt ham — det
da maatte ansees for bedre, at han ikke blev
Landets øverste Biskop end at han blev det
i Ro. Men Kierkegaard afgjør selv, naar det
passende Øieblik er der. Han veed, at Gud er
med ham, og at det, han skriver, har Guds
allerhøieste Behag.
Det var den eneste Form, under hvilken
dette store, religiøst opdragne Geni ligesom
Pascal, ligesom Lamennais realiserede en Befrielse fra
Kirkens Aag. Men han frigjorde sig som han
kunde. Fra Christenheden kjæmpede han sig i
ethvert Tilfælde fri.
Der var fra hans tidligste Ungdom af mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
