Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udtryksmaader som christelig Stat, christelig Kunst,
christeligt Samfund. I alle tænkende Lande er
man nu paa det Rene med, at saadanne Magter
som Stat, Ret, Samfund og Kunst ere af rent
human Natur, hvile paa en rent human og ikke
paa nogen confessionel Grundvold.
Det andet Punkt er hans gjennem det hele
Forfatterskab gaaende bestemte Hævden af ikke
selv at være en Christen, snart under den
Vending, at han endnu ikke er det, hyppigst under
den Vending, at han kun eller næsten kun er en
Digter, der veed hvad Christemdom er, snart som
i «Øieblikket», at han ikke selv kan hæve sig
til den christelige Opfattelse af Livet, men
hjælper sig med «en langt lettere, en jødisk».
(Øieblikket Nr. 6). Hans Standpunkt i denne Strid —
og det er det, som her gjør ham saa stor, er ikke
et confessionelt eller sekterisk, men Sandkedskjærlighedens.
Deri ligger det ogsaa, at han, da han
af Modstandere bliver spurgt, hvad han vil, ikke
svarer, at han vil dette eller hint enkelte, men:
«Ganske simpelt, jeg vil Redelighed. ....
jeg er ikke en christelig Strenghed lige overfor
en given christelig Mildhed. Paa ingen Maade,
jeg er hverken Mildhed eller Strenghed — jeg er:
menneskelig Redelighed.»
Det er ikke muligt at formulere sit Standpunkt
paa en ædlere og humanere Maade. Og i
Kraft af dette over alle confessionelle Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
