- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
180

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at man lige saa lidt burde gjensee de Ideer som
de Kviuder, man sværmede for i sit 18de Aar.

Lykkeligvis staaer og falder Assessor
Wilhelms Indlæg for Ægteskabet ikke med dette
umodne Arbeide. I «Stadierne» tager han Æmnet
for sig paany og skjøndt han gaaer ud fra samme
Grundsyn derpaa, er hans Blik paa Sagen dog
her langt dybere gaaende og langt mindre
tlieologisk hildet. Her er Midtpunktet ikke mere en
Besvarelse af det Spørgsmaal, om Ægteskabet
beskyttes af Christendommen eller ikke; her ligger
Tyngdepunktet i det rent Humane, i den
Beslutning som optager Forelskelsen i sig, ligesom
overtager Forelskelsen, og som ved denne Act
constituerer Ægteskabet. Her findes den fortræffelige
Henvisning til Aladdins herlige, af virakblandede
Fakler belyste Bryllup, med Udbruddet: «Stor er
Aladdin; han holder Bryllup; rigtigt, men han
gifter sig ikke. Dertil savner han en Beslutningens
Aand, og kun Beslutningen kunde borge
for Aladdin.»

Medens Afhandlingen i Enten-Eller var holdt
i en høitidelig, om støvede juridiske Acter
mindende Stil, synes denne forfattet i en af
Assessorens Retsferier, dens Tanker have en rappere
Gang, dens Tone er humoristisk, dens Stemning
udfordrende. Den seer ud som den var skreven
af en lykkelig Mand, tilfreds i sit Husliv, glad
ved sin Hustru, som tilfulde vidste at vurdere det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free