Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
ikke føde to faa store Hære^ desuden er de franske Tropper
der overflødige^ jeg paatager mig ntt alene at beskytte dette
rige. Vil Kong Ludvig understøtte den fælles Sag, saa
maa han angribe Spanien og sysselsætte dets Hære ved Py-
renæertte. — Jeg er," tillagde han i Harme, ikke Tysklands
„proditor" lForræder^, men dets „protector" tBeskytter^."
Spændingen blev større og større. Den franske Gesandt
fremvifte engang ligesom truende en lang Liste over
Frank-riges Hære tilligemed ett Beregning over, hvor snart de
knude være i Tyskland. „Det er et unødigt Besvær at føre
dem til Tyskland," sagde Kongen^ „jeg kan møde dem ved
Paris ^ jeg kjender ligesaa godt Veien did sont til Wien."
richelieu fortsatte sine hemmelige rænker, og man fik vide,
at han havde givet Bayern Løfte om Befkyttelfe endog mod
Gustav Adolf felv. Forbitret tidbrød denne. „Jeg skal
med mine Svensker gaa til Parts og jage væk den
tinder-fundige Munk." — „Det er unødigt Besvær at gaa til
Paris," svarede den franske Gesandt^ „Munken skal ganske
vist have deii ^Ere at møde eders Majestæt paa Grænsen i
Spidsen sor 166,666 Mand." Det var ikke langt fra, at
Uvenskabet var gaaet over til aabenbar Krig. Fælles Frygt
og Fordel hindrede Udbrudet.
Allerede straks ester Slaget ved Breiteuseld havde
Gti-ftav Adolf kaldt Axel Oxenstjerna til Tyskland. Denne
be-gav sig straks paa Veien, men naaede ikke frem til Hæren
før i Frankfnrt. Da han nærmede fig, fendte Gustav Adolf
ham fin egen Vogn imøde og modtog med hjertelig Glæde
fin prøvede Ven. ræsten hele den førfte Dag og ett god
Del af de følgende tilbragte han i hans Selskab titider Sam-
taler, hvortil ingen anden blev Vidne. Men da Oxenstjerna
i det førfte Møde lykønfkede Kongen med hans vtindne Seire,
skede det med det betydningsfulde Tillæg, at „han hellere
havde baaret frem denne Lykønskning i Wien eiid i Frank-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
