- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
150

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150 e
Geni hvilede ikke paa en mægtig Lidenskab, der altid maa
være mindre ren og mere udsat for at vildledes; det hvilede
tvertimod paa en meget omfangsrig Udvikling og eu fast,
fuldkommen gjennemklaret Eharakter. Biskop Balle sagde
om ham i Ligtalen, at han var saa lærd, at han gjerne
kunde have været Professor i Theologien og selv de største
Videnskabsmænd maatte tilstaae, at de aldrig gik fra en
Samtale med ham uden at have lært Noget. Han var
mild og venlig, fordomsfri og velvtllig, men først og
fremmest var han sanddrn, i sin Vrede som i sit Venskab, og
derfor var der i det danske Folks Følelser for ham
ligesaamegeu Kjærlighed og Taknemltghed som Beundring og
Ærefrygt. Nu døde han, netop som Vansketigheden steg, og
der var Ingen, ligefra Kronprtndsen til Bonden bag Ploven,
e der ikke ved hans Død sendte et bekymret Blik ud i
Fremtiden og spurgte: hvorledes skal det nu gaae? At
Regjeringen med Bernstorsf havde mistet sin ledende Tanke, sit
Bltk og fin Holdning, vtste fig snart; den begyndte at blive
bange for Eonseqvenserne af sine egne Foranstaltninger og
med det Samme begyndte den at gjøre Undersaatterne bange,
thi den begyndte at blive vilkaarlig.
Trykkefrihedsanordningen af den 27de September 1799 sprang som en Bombe
midt i Kaadheden og her blev taust som i Graven. Fra
alle Sider, ude og hjemme, trak Alvoren op, men en Alvor
af en anden Art end den, der hører til for at tælle Sild
og veie Flæsk, og denne Alvor forstod man ikke. Det danske
Folk sank sammen i sig selv, som man synker sammen under
en Trusel, hvis Mening man ikke fatter, men hvis
Virkning er klar nok. Angsten var der.
Men Augst er dog endnu ikke Nok ttl at frembrtnge Poesi.
Al Poesi hvtler paa Erindring, og man maa itke troe, at Poesien
ved at indskrænkes herttl bliver fattig, tht Erindringen har et
stort Rige, der breder sig vidt ligefra den yderste Grændse, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free