- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
143

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143
man fige, at i Rahbek fik den gamle Tid en Nervefeber,
gjennem hvis Krisis den voxede op til at blive en ny Tid.
Men for hans eget Vedkommende kan man ikke Andet end
sinde en mærkværdig Sandhed i det, han skriver i sin
»Aprilvise«:
Vi April bestandig rende
Fra vok Vugge til vok Gkav;:
Ofte det, hvorfor vi brænde, 8
Vi en prægtig Titel gav,
Men fee vi lidt nøie til,
Løbe vi dog kun April.
thi det kan ikke negtes: den Mand, der begeistrede sig for
Dyden og glemte Heroismen, for Dygtigheden og glemte
Geniet, for Venskabet og glemte Kjærligheden, han løb April,
rigtignok narret af Ideen.
Nærmere har dog denne Mislighed i Rahbeks
Aandelighed sin Grund deri, at han var aldeles virkelighedsløs.
I hvor skjævt Forhold denne Mand stod til den hele
Virkelighed, vise hundrede Smaatræk for hans daglige Liv, Træk,
der ofte have det naragtigfte Udseende. Naar Veiret var
saa slet, at han om Aftenen ikke kunde gaae fra Bakkehuset
ind til Kjøbenhavn, hvilket han altid pleiede, kunde han
gaae op og nedad Gulvet og bide fine Negle i fortvivlet
Utaalmodighed; tilsidst gik han saa hen, aabnede Uhret og
stillede det en Time fremad for at faae Tiden til at gaae
hurtigere. Naar man læfer hans »Erindringer« gjenfinder
man hvert Øieblik det Samme i større Maalestok. Han
troede altid, at han levede paa en Mine, som hvert Minut
kunde springe under ham, men der var ingen Mine. Store
Uveirsskyer samlede sig over hans Hoved, fortæller han; hele
Verden, alle Mennesker og alle Forhold sammensvore sig
imod ham, saa at han nødvendigvis maatte reife til
Jægersborg, til Tydskland eller i ethvert Tilfælde bort fra det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free