- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
121

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121
den, at hendes Taarer randt strømmevis ned paa detBord,
ved hvilket hun fad. Dette Udtryk er en Vanhelligelfe, thi
farer en Taare vild og sinder den ikke hjem til den
Gjenstand, der lokkede den frem fra Øiet, saa maa den forsvinde
som Sukket, om hvtlket man ikke veed, hvorhen det gaaer;
falder den noget andet Sted, saa hører den op med at
være en Taare og bliver en Draabe Vand, der sætter
Skjolder. Imidlertid grædes der nu vistnok mange Taarer
i Verden, hvis Skjæbne træffende betegner deres Værd,
naar der siges om dem, at de falde paa Bordet, og dette
platte Udtryk lader sig med fuld Sandhed bruge om den
danfke Poesi mellem Ewald og Øhlenschlæger. Den kont
ikke fra Hjertet og gik heller ikke til Hjertet; den randt
strømmevis, men den randt paa Brostenene.
Naar man vil gjøre sig bekjendt med en ny Litteratur
eller et nyt Affnit af en Litteratur, begynder man jo med
at læfe de Værker fra den Tid, som endnu ere i Alles
Munde, og er den hele Litteratur døet ud af de Dannedes
Bevidsthedskreds, saa tyer man til Datidens Anmeldere, der
rigtignok ikke altid kunne sige Eu, hvad der var det Bedfte
blandt Tidens Frembringelser, men hos hvem man dog ie
Almindelighed kan faae at vide, hvad der gjorde meft Op-t
sigt, hvad der greb Samtiden ftærkeft, hvad der altsaa er
det for Tiden og dens Kultur mest Charakteristiske. Her
møder man imidlertid for den danske Poesies Vedkommende
i Slutningen af det attende Aarhundrede adskillige
Mærkeligheder. For det Første tale Anmelderne fra den Tid
sjeldent om Hr. Pram, Hr. Storm, Hr. Guldberg, Hr.
Gutfeldt, Hr. Lundbye eller hvad nu alle disse Mennesker
hedde, som dengang vare Poeter, men bestandig tales der
om vor Pram, vor Storm, vor Guldberg, saa at man
ganske naturlig kommer til at troe, at disse Mænd betegne
noget saa Originalt, at det aldeles ikke kan forftaaes uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free