Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tante Claras Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
sprunget op, og de udstoppede Dyr kommer spad
serende ud.
De kommer langsomt, et efter et. Forøvrigt
gaar de om hinanden uden Hensyn til Tidsperiode,
Yarighed, Liv eller" Død: intet kan [forbause i
denne brogede Forvirring . . .
Ogsaa Fuglene er sluppet ud af Glasskabene
og kommer enkeltvis og sætter sig lydløst øverst
oppe paa Kamingesimsen, —’ jeg kjender saa tyde
lig de ælclste, jeg havde faaet som Barn. Det er
besynderligt, at i de tungeste[Stunder eller i stærkt
bevægedo Øieblikke er det altid Barndoms
indtrykkene, som først trænger sig frem og faar
Overhaand over alt andet.
Endogsaa Sommerfuglene, som i aarevis havde
staaet døde paa Knappenaale under Glasæskerne,
kommer sig løs og sværmer rundt os i det stadig
tiltagende Tusmørke. Især er der en, som jeg
betragter med en eiendommelig Følelse, en bleg
gul „Citronaurora"; den fremtryller hos mig en
hel Hoben solbelyste og straalende Minder. Som
de andre har ogsaa den gjenoptaget sin lette,
flagrende Flugt, men over Vingerne er der en
Skjærven som af Dødskamp. Jeg gaar afveien for
den, for ikke at hindre den i Farten, og undrer
mig over, at ingen af hele Selskabet gjør det
samme; thi for mig var nu denne Sommerfugl
blevet som en Del af Tante Clara selv, — muligens
hendes omflakkende Sjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
