Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tante Claras Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
der maa ske, ja om det saa blot er for at
klargjøre sig det skrækkelige „for bestandig",
som Døden altid medfører . . .
Ovenpaa Lægens Meddelelse indfinder sig den
første Nat og dermed den kortvarige Glemsel,
Søvnen bringer; men man vaagner altid med en
knugende Angst og finder samme sorte Tanke
ligesom endnu nærmere ved Sengekanten . . .
Det er da virkelig saa]: Tanto Clara maa dø . . .
Mandag Iste December. Knitrende Kulde.
Den matte Vintersol kaster et trist Skjær over
Himmelen, som i sin bleggraa Dragt gjør et
endnu bedrøveligere Indtryk, end nåar don er
overtrukket.
En Dag, tilbragt i aandelos Forventning. Inde
i sit Værelse ligger Tante Clara paa en lav Seng,
hvor vi lagde hende blot for et Øieblik, men
hvor hun endelig vil blive liggende.
Det er selvsamme Værelse, hvor jeg som
Barn sværmede for at tilbringe hele Dage. Hver
Krog derinde har bevaret mine barnlige Drømme
rier og Tanker om det store, übegribelige Verdens
alt, — men førsFog fremst gjælder det Marmoret i
Kaminen med de mange Chatteringer, som jeg sad
og betragtede om Vinteraftenerne, og hvor jeg op
dagede alleslags underlige Former, nåar det beta
gende Tusmørke lokkede mig hen foran Ilden . . .
Alt er ganske uforandret derinde: paa Kaminen staar
blandt de andre Nipssager den Bonbonniere, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
