Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I den dunkle Fortid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
gammel Grandtante, som næsten havde været hans
Samtidige.
Det mest fengslende og interessante af alt fand
tes i Fru Lætitias Værelse. Det var et stort Billede
af hende selv, som jeg ikke strax lagde Mærke til,
men som, da vi skulde afsted, bragte mig til at
stanse, saa stærkt Indtryk gjorde det paa mig.
I en forgyldt, næsten afslidt oval Ramme under
et ganske muggent Glas sad en farveløs Pastel,
et blegt Hoved mod en mørk Bund. Hun lignede
ham. Samme bydende Øine, samme Håar i flade
Lokker, og samme Udtryk, saa rent forbausende
tydeligt, men der laa tillige deri noget trist, for
ferdet og bønligt. Hun saa ud, som sad hun og
ængstede sig for at forsvinde af de Levendes Tal.
Man forstaar ikke rigtig hvorfor, men Ansigtet
sidder ikke midt i Rammen, og man faar Ind
tryk af en Død, som er i Forferdelse over at
befmde sig i Gravens Mørke, og som hemmelig
har stukket Ansigtet op i den ovale Glasrude for
at undersøge, hvad de Levende vel foretager sig,
og hvad der er blevet af hendes Søns umaadelige
Hæder. Stakkels Kvinde! Paa Kommoden ved
Siden af Billedet staar der under en Glaskuppel
en „Bethlehems Krybbe", med Personer af Elfen
ben. Det ser ud som et Legetøi. Det er nok
hendes Søn, som har bragt deitte med sig hjem
fra en af sin Reiser. Det skulde være ganske
rart at vide, hvorledes de havde det sammen, han
vanvittig af Æresyge og hun saa urolig, bekymret
og fremsynt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
