Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det gamle Ægtepar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
li<>-, velvillig og fremfor alt uimodstaaelig i sin
Lystighed.
Alt forgjæves. Efter Solnedgangen formaaede
intet af alt dette at bringe Livet tilbage til disse
to menneskelige Levninger. De sad der afsides,
sky og mørke i Hv, som syge Pariaer eller som
gamle, udtjente Abekatte, der er krøbet hon i en
Krog for at fortære nogle Smuler, de havde faaet.
Hvad gik der vel af dem i dette Øieblik; mon
de sad og fordybede sig i mørke Evighedstanker,
siden dores Dødsmasker kunde faa et saadant
Angstens Præg? Hvem véd, hvad der foregik
mdc i disse gamle japanske Hoveder? Muligens
slet intet! . . . Kanske kjæmpede de blot for at
søge at vedligeholde Livet. De spiste ved Hjælp
af sine smaa Træpinder og hjalp hinanden tro
fast. De hyllede sig ind, saa godt de kunde, for
ikke at fryse, og for at ikke Duggen skulde falde
paa deres Ben. De gjorde alt, hvad de formaaede,
for at de begge kunde være ilive næste Dag og
begynde om igjen sin endeløse Omvanken . . .
I Vognen befandt sig foruden Kaka-San hele
deres Husgeraad: et Par knækkede, blaaPorcellæns
skaale til Risen, bittesmaa Thekopper og en rød
Papirlygte, som de tændte om Aftenen.
En Gang om Ugen blev Kaka-San omhygge
lig kjæmmet og friseret af sin blinde Ægtemand.
Skie egne Arme kunde bun ikke længer løfte
høit nok til at sætte sammen en japanesisk Chig
non, og saa havde Toto-San lært det.
Famlende og med skjælvende Hænder kjær
tegnede ban dot gamle Hoved, som lod sig be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
