Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Foredrag, holdt den 7de Mai 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 48 —
Det maa være nok meel disse Prøver paa
ßamedaabs-forkastere fra Middelalderen. Det skal ingenlunde dølges,
at en stor Del af disse snart opkommende snart igjen
forsvindende Sekter udmærkede sig fordelagtigt i Modsætning
til den store Hob af Navnchristne ved en gudfrygtig og
sædelig Vandel, fornemmelig dog i Førstningen, som
vandt dem mange Venner, der trætte af Verden sluttede sig
til dem. Det kan vel i temmelig stor Udstrækning siges om
dem, hvad Medlemmer af et Parti i Nordfrankrige, der skrev
sig fra en vis Italiener Gundulf, i 1025 bekjendte for den
geistlige Ret i Arras: „Vor Lære bestaar deri, at man
forsager Verden, overvinder de syndige Begjærlighed er, nærer
sig af sine Hænders Arbeide og viser Enhver broderlig
Kjærlighed ; hvo som gjør dette, behøver ingen Daab, og
livo som ikke gjør dette, ham gavner Daaben ikke; ja ser
man hen til de mange døbende Præsters og døbte Christnes
Lastefuldhed, da maa man vel slutte, at Daaben Intet
udretter, idetmindste kan den slet ikke virke Noget
hos Børn, der ikke have Bevidsthed om Troen"9).
Disse Bevægelser og Partidannelser havde vistnok ogsaa, som
vi før har sagt, en reformerende Hensigt; men i sin Mangel
paa Syn for Sandheden i Herrens Ord 0111 "Kjød født af
Kjød", og i sin Ulyst til helt at bøie sig under Guds
aabenbarede Ord faldt de i store Vildfarelser, og deres Opposition
mod den romerske Kirkes Fordærvelse blev tillige en
Opposition mod de af Herren indstiftede Naademidler og imod
den christelige Bekjeiidelses Grundvold. De have da heller
ikke kunnet vinde nogen af de mest ansete og for sin
Trofasthed høiest agtede Fædre i Kirken, saasom en Irenæus,
en Cyprian, en Augustin, en Chrysostomus, en Athanasius,
en Lactantius og de mange flere herlige Kirkefædre i
Oldkirkens Dage, eller for at nævne den ærværdigste Skikkelse
fra Middelalderen en Bernhard af Clairvaux, saa mild i
Dommen han end var imod Sekterne, naar de viste en ulastelig
Vandel. Ter tul li an staar alene paa deres Side og dog
heller ikke han ubetinget. Ja netop han er, som vi have
seet, uvilkaarlig kommet til at staae som et uforkasteligt
y) Se Guericlies Kirkehistorie 1 § 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
