Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - VI. Bække og elve: deres oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDETS KREDSLØB. 67
165. Da bu saaledes alt vand drages nedad,
paavirket af tyngdekraften, tvinges den del af det,
som ikke synker ned i grunden, til straks at flyde
nedover de nærmeste skraaninger, og det maa ved
blive at flyde, til det ikke kan komme videre.
Der er indsænkninger i jordoverfladen, som stanser
en del af det rindende vand og samler det i ind-
SJØer, ligesom der paa veien er fordybninger, hvor
våndet opsamles og danner pytter. Men ide fleste
tilfælder slipper våndet ud igjen ved sjøens nedre
ende lige saa fort, som det løber ind ved den øvre,
og indsjøen tjener altsaa ikke som blivende opholds
sted. Strømme, som slipper ud af indsjøer, fortsætter
som før og arbeider sig fremover mod havet. Ret
ningen af enhver strøm, er altsaa nedover, og havet
er den store beholder, som våndet fra landjorden
uafladelig strømmer ud i.
166. Hvis et lands overflade dannede en
eneste lang, jevn aasryg, lig mønet paa et hus,
vilde regnvandet paa begge sider hurtig flyde ned
over og ud i havet. Men et lands overflade ser i
sin almindelighed aldeles ikke saaledes ud. Bjerge,
høie, dale, kløfter og vande giver det en høist ujevn
vekslende karakter. Foruden disse store iøine
faldende ujevnheder gives der, seiv i landskaber,
som ved første blik synes jevne, en smule skraaning
eller smaa ujevnheder, ganske som vi fandt, at der
paa veien var mange smaa uregelmæssigheder,
som undgik vor opmerksomhed, indtil regnet viste
os dem. Våndet er saaledes en meget nøiagtig
jevnhøide-maaler. Det flyder ikke opad en skraaning,
blir heller ikke liggende paa den, men søger altid
det laveste punkt, det kan finde.
167. Naar vi tænker videre over disse ting,
Ander vi, at seiv om regnet faldt ligelig over hele
overfladen af et land, kunde det ikke flyde jevnt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
