Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - II. Hvorledes kilderne dannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDETS KREDSLØB. 47
at våndet vanskelig kommer nogen vei. Men den
er fald af sprækker, der ofte er saa vide, at meget
vand har sit løb gjennem den.
119. I bakkede landstrøg, der jorden endnu
ikke er lagt under plogen, træffer man tidt paa
vaadlændte steder, seiv efter længere tids tørveir.
Rundtom er maaske jorden ganske tørbrændt af
solen; men disse steder forblir vaade, trods heden,
fordi der kommer vand frem af grunden. Det er
dette stadige opkom af vand, som holder jorden
myrlændt og vaad. Paa andre steder smaasilrer
ikke blot våndet frem af grunden, det vælder frem
som kilde eller opkomme.
120. Kilder er grundvandets naturlige afløb.
Man kan spørge, hvorfor dette vand behøver at ha
noget afløb. Er det engang sunket ned i fjorden,
hvorfor behøver det saa at komme op igjen?
121. I følgende tegning (fig. 5) finder vi en
fremstilling af, hvorledes bergarter paa mange steder
ligger i lag paa hverandre, og slige lagdélinger
Fig. 5. Kilder, hvor våndet trænger frem mellem to forskellige lag.
træffer vi ofte paa ved at se efter i lange fordyb
ninger i grunden, saasom i en bække-kløft, en
jernbane- og vei-skjæring, et graastens-brud o. s. v.
Bergarterne er som antydet ordnede i flade lag.
Lad os antage, at a er et ugjennemtrængeligt lag
som f. eks. ler, at laget b derimod er af en løsere
sammenssetning og tillader våndet at sive gjennem
som f. eks. sand. Det regnvand, som synker
gjennem det øverste lag b, stanses af det under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
