Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luften - V. Regn og sne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LUFTEN. 35
is eller fryser, og denne varmegrad kaldes derfor
frysepunktet (fysik, stykke 51).
88. Man kunde maaske tro, at is efter sit
almindelige udseende maatte være en formløs ting.
Men tag nogle sneflak (sneflokker, snefnug) og undersøg
Fig. i. Forskjellige former af snefnug.
dem ude, saa de ikke smelter, og du vil faa se noget
andet. Naar de ligger sammen i en masse, har sne
flakene en ren, ugjennemsigtig hvidhed, men i virkelig
heden er de ligesaa gjennemsigtige som vand, og det er
kun den maade, hvorpaa lyset kastes tilbage fra
deres mange glinsende punkter, som gjør, at de
synes hvide. Foråt overtyde dig herom kan du
lægge et eller to sneflak enkeltvis paa en mørk
baggrund, f. eks. frakkeærmet, og du vil da finde,
at hvert sneflak er en mer eller mindre fuldkommen
stjerne med seks straaler dannede af smaa naale
eller krystaller med klar, gjennemsigtig is. Sne
krystallerne er af saa fin bygning, at de er let ud
satte for at beskadiges ved at støde mod hinanden,
mens de falder gjennem luften. Fig. 4 viser for
skjellige former af saadanne snekrystaller.
89. Jo bøiere vi kommer over Jordens over
flade, desto lavere blir varmegraden eller temperaturen.
Man kan iagttage dette paa høie fjelde eller ved
at stige tilveirs i luftballon. . I de øvre luftlag er
temperaturen langt under frysepunktet. Al damp
fra jordoverfladen, der bæres i veiret af opadstigende
strømninger af varm luft, fryser i disse høie luftlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
