- Project Runeberg -  Fysisk geografi /
23

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Geography, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luften - II. Luftens opvarmning og afkjøling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LUFTEN 23
desmere af varmen vil den optage. Desuden, jo
mere skraat varmestraalerne falder, des svagere blir
de. Om middagen staar f. eks. solen høit paa
himlen, dens straaler (som ved B, fig. 3) falder
da mest lodret, og det luftlag, som de skal passere
før de nåar os, blir da ogsaa tyndest. Om etter
middagen falder de mere og mere skraat, eftersom
solen synker, og det gjør ogsaa, at de faar et alt
tykkere og tykkere luftlag at trænge igjennem (C
i figuren). Derfor er det midt paa dagen meget
varmere end om morgenen og aftenen.
55. Om natten, nåar solen er borte, kan den
ikke umiddelbart varme den del af jorden, som er
i skyggen. Tvertimod straaler der da fra denne
skyggede del af jorden varme ud i det kolde rum
(stykke 59). Derfor er natten meget koldere end
dagen.
56. Endvidere staar middagssolen om som
meren høiere paa himlen, det vil sige mere ret
over os, end den gjør om vinteren. Dens straaler
falder mindre paa skråa og har tyndere luftlag
at passere gjennem; derfor føles de heller ikke saa
meget om vinteren i de nordlige dele af verden,
der solen paa denne aarstid aldrig staar høit seiv
i middagstiden.
57. Af alt dette er det klart, at vi faar vor
varme fra solen og at alt, hvad der kommer mellem
os og solen, bidrager til at stænge ude denne
varme og give os en fornemmelse af kulde.
58. Hvis imidlertid varmen paa jorden alene
beroede paa den direkte varme-udstraaling fra solen,
vilde vi kun ha det varmt, nåar der var solskin.
En overskyet dag vilde være overordentlig kold, og
hver eneste nat vilde være ligesaa isende kold som
nogen vinternat nu. Saa er det imidlertid ikke.
Skyfulde dage er ofte temmelig varme, og nætterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fysgeo/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free