- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
24

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tanker som disse: Om han endda vilde skynde sig
og ta dem til sig igjen! Det vilde være bedre
for mig og for dem ogsaa. For her blir det jo
bare elendigheden.«
»Aa, haa, haa!« stønnede konen i skjærende
ynkværdighed for at forøge indtrykket af man
dens ord.
»Der ser De den eneste hjælp, jeg har,« ved
blev Tsjnricenok, idet han pegte paa en gut paa
syv aar med hørgult hode og uhyggelig, opsvulmet
mave. Gutten traadte netop ind i hytten, mens
døren knirkede sagte efter ham. Han glodde paa
godsherren med store, forbausede øine og klængede
sig op til faderens skjorte.
»Der ser De min eneste hjælp,« gjentog
Tsjuricenok med stærk stemme, mens han med sin
grove haand kjærtegnende strøg henover guttens
hode. »Hvorlænge mon jeg endnu skal komme til
at maatte vente? Seiv har jeg ikke kræfter mere
til alt dette slid. Det er ikke for alderens skyld;
den har ingenting endnu at sige, men jeg har et
broktilfælde, som gjør, at jeg ikke taaler at bli
træt. Hvergang veiret er daarligt, har jeg smerter,
saa jeg gjerne kunde skrige. Jomen, jeg skulde
allerede for længe siden ha undt mig ro. Se bare
paa Ermiloff, paa Demkin og Schabreff, alle er de
langt yngre end mig, og alle har de ikke arbeidet
paa mange aar. Men jeg har ingen, som kan
trække i sælen for mig. Derfor er det, jeg endda
maa slide, som jeg gjør, Deres excellence.«
»Det skulde inderlig glæde mig, om jeg kunde
hjælpe dig. . . . Men hvordan bare?« sa den unge
godsherre og betragtede bonden med et udtryk af
oprigtig medynk.
»Hvordan? Aa, det er simpelt nok. Om man
har jord, er man ikke færclig bare med at dyrke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free