- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
21

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ned midt imellem Jer for at hellige Jer hele mit
liv og beredt paa seiv at miste alt, hare for at I
kan blive lykkelige. Og det tilsværger jeg Jer
for Guds aasyn, at jeg skal holde mit løfte,«
erklærede den unge godsherre uden at vide, at
dette slags bekjendelser aldrig har magt til at
yække noget menneskes tillid, fremforalt ikke hos
den russiske bonde, der holder mere af handling
end af snak og helst undgaar alt, hvad der kaldes
følelsesudbrud, de maa være aldrig saa smukke.
Men den aabenhjertige, unge mand var saa lykkelig
over sine egne følelser, at det var ham
en umulighed at lægge dølgsmaal paa dem.
Tsjuricenok klippede langsomt med øinene,
med sænket hode, mens han med anstrængt op
mærksomhed lyttede til godsherrens ord, for paa
godsherren maatte man jo høre, seiv om der ikke
.var- saa særdeles megen sund sans i det, han sa.
Det kom jo nemlig ikke ham, Tsjuricenok, ved paa
nogensomhelst maade.
»Ja, du skjønner nok, jeg kan jo ikke uden
videre gaa ind paa alt, hvad man ber mig om,«
begyndte atter Nekliudoff. »Vilde jeg begynde med
aldrig at afslaa nogen noget, havde jeg snart seiv
ingenting igjen og kunde paa den maade hellerikke
mere komme dem til hjælp, som virkelig kunde
fortjene det. Derfor er det ogsaa, jeg engang for
alle har fastsat den hjælp, jeg kan række hver
enkelt til udbedringer, og lagt hjælpen i de ældstes
hænder. . . . Dette tømmer, som du nævute, til
hører ikke mere mig, men bønderne, Jer alle, og
jeg kan ingenting seiv dele ud deraf. Det er de
ældste, som fordeler det efter nærmere under
søgelse. . . . Mød idag ved friluftsforsamlingen,
saa skal jeg underrette de ældste om din anmod
ning. Tilkjender de dig ret til tømmer til ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free