Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Døbeln ved Jutas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
I Ilmarsch nys hans Skarer nordad ilte
og i de sidste tyende Dsgn ei hvilte;
selv var han kommen til Nykarleby.
Han led af Pulsens Brand ; men dybt i Sinde
en Ild mer toerende, end den, han bar.
Saa man hans Oie, rsbcd sig derinde
en Uro, dybere, end Febrens var.
Hver Dagens Time, som gif hen, han talte;
han syntes lytte, vente, Angst sig malte
paa Aasyn, Diet tit mod Dsren saa.
Op gik den; prunkles traadte ind i Salen
en Ungling og gik hen til Generalen;
og Dsbeln unge Gjest tiltalte saa:
Herr Doktor! Tant vi tit som Godt opfatte,
og blandt Fritcenkere er jeg vist en;
to Ting dog Lcegens Vcerd mig lcerte skatte,
min knuste Pande og min Ven Bjerksn.
Hvad De forordnet», har jeg derfor taget,
har som et Barn her ligget og fordraget
det Batteri, De stilte paa mit Bord.
De felger Konstens Love vist ; men binde
i Timer de og Dage mig hermde,
saa bryd dem, som en Mand! det er mit Ord"
leg vil, jeg maa bli frisk; det maa saa vare,
og jeg maa op, om jeg i Graven laa.
Fra lutas hsres Kampens Tordne ncere;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
