Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bondepigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Af Tvang hau fulgte Troppen blot, hans Hu var ei at staas ;
jeg ved, han vilde ikke ds fra Livets Fryd og os".
Og Pigen saa med Bceveu op, fra tunge Drsmme manet;
det stille Hjcertcs Savn nu taug, og Et hun bange aned;
hun nsled ei, hun saa engang didhen, hvor Striden brandt,
og ilte frem og hasted taus og stjultcs og forsvandt.
En Stund forlsb, en Stund eudnu; det alt mod Nat var
leden ;
i Sky laa Taagen sslverhvid, men Skumring laa dcrnedcu.
Hun nsler end; o Datter, kom! Din Angst forgjcrves er;
imorgen, inden Dagen gryr, er alt Din Brudgom her".
Og Datren kom, med sagte Fjed hun ncermed sig sin Moder ;
det blide Blik fordunkledes nu ei af Taarefloder;
men hendes Haand, til Hilsen rakt, var kold, som Nattens
Vind,
og hvidere, end Himlens Sky, var hendes kolde Kind.
Ned, Moder ! mig en Grav ! nu vil jeg Intet mer af Tiden.
Den Mand, som sik mit Hjcertes Tro, er fly’t med Skam
fra Striden,
har tcenkt paa mig, har tcenkt paa sig, har fulgt Dit Var-
selsord
og sveget sine Brodres Haab og sine Fcedres Jord.
Da Skaren kom, og han ei kom, mit Hjcrrte maatte blsde;
jeg troedc, han laa som Mand paa Valen blandt de Dsde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
