Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taagens Broder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Da det sidste Ord den Gamle horte,
ssik han ud, som ilte han fra Glsder;
Aftenroden var dog lcengst alt blegnet,
fsr han kunde Kirkebyen rcekke.
Saa var By’n at se i Rog og Aske,
som et Stjernehvcelv, af Skyer herjet ;
saa laa Kirken bagom By’n paa Hoien,
som en ensom Stjarne mellem Taagen;
saa laa Taushed over Ddebygden,
som et Maaneskin paa nsgne Hosten.
Mellem faldne Kjcemper, Ven og Uven,
som en Skygge over hostet Ager,
gik den Gamle. Overalt var Doden,
men af Liv end ei et Suk at spore.
Forst ved Enden af den krumme Gade,
banet mellem odelagte Gaarde,
sad en Ungling, snart forblodt, ved Veien
Paa hans blege Kinder fioi dog Rodmen
flygtigt, som paa Aftnens Solverskyer,
og hans siukte L!ie tcendtes atter,
da han, vaagnet, saa den Gamle komme.
Hil!" det lod, nu er det let at blode, -
En blandt Mange, som det undtes tidligt
at faa do med Seir for Fedrelandet.
Hil Dig, Du, som opdrog Landets Frelse,
trefold hil dm Mdle, som os forte,
ene stcerkere, end vi tilsammen.
Se! med Styrke brudt stod vores Skare,
adspredt, lig en Hjord, som Ingen leder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
