Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pearys Reise over Nord-Grønland - XXIV. Den nord-grønlandske Hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 O VER NORD-GRØNLAND
stenene bort, naar disse blot ikke er altfor store,
tilspigrede kasser aabner de ved at angribe dem med tænderne
just paa de svageste steder, staaltraade slider de istykker,
tauge gnaver de af, kort sagt, de rumsterer værre end
mangen en tobenet forbryder. Kun naar de kommerover
en tønde beskjøiter, kan man være saa nogenlunde sikre
for deres indbrud. Thi vistnok fortærer de støvlesaaler
og alleslags indvolde med stor appetit, men at de derfor
skulde synke saa dybt som til at bide i en af disse haarde
og tørre tingester, som menneskene kalder skibskjæks,
kan de dog ikke gaa med paa.
Herhjemme pleier vi at anse en hunds lange hyl i
nattens stilhed som et ufeilbarligt tegn paa, at den bærer
sorg og bekymring i sit hjerte; anderledes derimod i
Nord-Grønland. Ved vort sidste vinterkvarter, hvor der
ofte kunde være henimod hundrede hunde samlede paa
en gang, fik vi det tydeligste bevis for, at disse hyl meget
snarere var et udslag, af glæde og livslyst, og at de for
dem spillede omtrent den samme rolle som sangen for os
mennesker. Det var især som korsangere, de brillierede,
og sine konserter gav de gjerne tilbedste, naar de rigtig
var i sit es, som f. eks. efter et rigeligt maaltid eller efter
en god nats hvile og søvn. For at det hele kor skulde
begynde sin virksomhed, var det kun nødvendigt, at en
enkelt af forsamlingen, helst en ældre herre af anseelse
og værdighed, istemte et langt »o — au — o— au — o •—
au — o — au — o — au — o — au — o — au — o — au ! «
Forsøgte derimod en yngre spretfyr at faa istand en
konsert, gjorde den i regelen grundig fiasko. Den udstødte
sine spæde hyl et par gange, hvorunder den i høiden
opnaaede at faa svar fra en eller anden tilfældig
nærværende af ekspeditionens medlemmer, hvorefter den, flau
og slukøret, maatte opgive sit forsøg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
