Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - IX. Ankomst til Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 . NANSEN / DEN FROSNE FE R DEN
for drage paa land, tage os en lur og se, om ikke vinden
mod kvelden skulde loie af. Dette hændte virkelig ogsaa,
og vi gik igjen i baaden. Det varede nu ikke længe,
inden vi kom til »Nua«, den odde, hvor Itivdlek-fjorden
— en arm af Ameralik-fjorden — skjærer nordefter.
I den vakre, stille kveld satte vi over fjorden og naaede
i mørke næsset paa sydsiden. Her krøb vi op for at faa
lidt kveldsmad ; vi fandt imidlertid hverken ved eller vand
og maatte derfor tage maden kold uden drikke, hvilket jo
forøvrigt ikke var noget nyt. Vi agtede at drage videre
udover natten, men saa trak det op med uveirstruende
skyer fra vest over det vilde fjeldlandskab med den hvasse
fjeldtop paa nordsiden af fjorden ; det blev saa mørkt, at
det vilde være vanskeligt at komme over did, saaledes
som tænkt; vi besluttede derfor at bli og sove lidt,
muligens vilde maanen komme frem. Som vi skulde bære
baaden op, havde Sverdrup det uheld at falde i vandet,
hvilket ikke er meget behageligt, naar man skal lægge
sig til at sove og ikke har meget at bytte paa sig.
Veiret blev ikke bedre, og vi sov til den lyse morgen
(i oktober), som kom med straalende solopgang og en
svag medvind.
Om formiddagen rak vi over til nordsiden af fjorden,
hvor vi gik iland og lagede os en solid middag med 2
maager tilmands og en suppe, som vel neppe har seet sin
mage; til kraften af maagerne sattes erter og brød, og
den var saa sterk, at vi formelig kjendte, hvor kræfterne
voksede i os, mens vi drak den i litervis. Vi spiste os
glade og mætte og vel saa det. Paa det sted, hvor vi
havde lagt til, var der heldigvis masser af krækling
(Em-petrum nigrum), og det var en selvfølge, at vi spiste denne
som desert. Den smagte ubeskrivelig velgjørende, grøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
