- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
35

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - III. Nansens Grønlandsfærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NANSENS GRØNLANDSFÆRD 35

akkurat den samme, jevn, ligefrem, næsten lidt keitet i
sit væsen, var det alligevel, som han vokste med hvert
ord. Denne plan — paa ski fra østkysten — , som jeg for
et øieblik siden havde tænkt paa som en splitter pinegal
idé, blev under samtalen med ham til det naturligste af
verden. Og med én gang gik det usvigelig sikkert op
for mig: han vil gjøre det, ligesaa sikkert, som vi nu
sidder her og snakker om det.

Han, som jeg to timer før ikke havde v idst navnet paa
engang, var i disse faa minuter — som om ogsaa det faldt
af sig selv — bleven mig, som om jeg havde kjendt ham
alle dage, og jeg følte uden nogen refleksion over, hvordan
det var kommet, at jeg vilde være stolt og lykkelig ved at
være hans ven for hele livet.

»Vi gaar straks op til Nordenskjold,« siger jeg. Og vi
gik. Med sin underlige dragt — en tætsluttende, mørk,
tilknappet, trikotagtig blaa bluse eller jakke, hvad man
skal kalde det — var det ikke frit for, at han vakte en viss
opsigt paa Drottninggatan. Gustaf Retzius tog ham,
efter hvad jeg siden hørte, først for en akrobat eller
linedanser.

Vi gik altsaa til Nordenskjold — over
Vetenskapsakadc-miens stille gaardsrum, denne fredede, indelukkede gaard,
som altid har noget visst ærefrygtindgydende ved sig.

Nordenskjold var som sedvanligt paa den tid af
formiddagen i sit laboratorium. Vi gik gjennem forværelserne
fyldt af mineralstuffer og kasser. »Her har Berzelius
holdt til,« bemerkecl jeg i forbigaaende til Nansen.
Lindström, amanuensen, kom os imøde med begge
hænder fulde af kolber og kemikalier.

»Gubben är inne ; han har brådtom,« hvisked han i
stilhed til mi^.

O

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free