Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - meublant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meublant 207 mieux
de l’eau dans le vin; une corde å un violon
sette en streng p. en f.; les chevaux å la
voiture spenne (hestene) for; cocher, -ez-moi
rue B. kusk, sett mig av i 8.-gate; la main
å legge hand på, ta fatt på, gripe, gi sig i lag
med; la main sur legge hand på, slå; få
fatt på, finne; il n’a que se la main sur la
tete la ham feie for sin egen dør. 2. (op)stille,
sette, anbringe (i en viss stilling); sette, bringe
(i en viss tilstand); une armée en bataille
opstille en hær (i slagorden); q. å qc. sette
en til, anbringe en ved n.; q. å faire qc.
sette (el. få) en t. å gjøre n.; q. dans qc.
sette en i, (el. blande) en inn in.; q. de qc.
la en delta (innføre en) in.; q. sur qc. bringe
(føre) en inn på, få en til å tale om n.; en
apprentissage sette i lære; au cachot, en
prison sette i fengsel; en route hjelpe (få) p.
vei, avsted; å la retraite (demi-solde) sette
p. pensjon (vartpenger); se regime (3); å
bout gjøre det av med, beseire; trette, gjøre
utålmodig; qc. en francais oversette til
fransk; forbedre (sproglig); en vers sette p.
vers, i bunden stil; en musique sette im.;
un cheval dedans, dans la main (dans les
talons) lære en h. å lystre tøilen (sporen); un
cheval au trot, au galop (au pas) sette en h. i
trav, i galopp (la gå i skritt); (å) sécher
henge t. tørk; (å) chauffer, cuire sette over
(ilden). 3. gi på, iføre: une blouse å un en
fant; ta (trekke) på, gå med: des souliers;
bien mis velklædd. 4. sette, anbringe (penger):
son argent å la caisse d’épargne; y du
sien skyte til (av sin egen lomme); gjøre inn
rømmelser; yde selvstendig bidrag (v. et ar
beid); legge n. til, pynte p. historien. 5. legge
(for dagen), vise, bruke: de la modération
dans sa conduite; de la cbaleur dans ses
paroles uttrykke sig m. varme. 6. qc. å
bruke n. til, anvende n. på; 4 heures å bruke
4 t. til, være 4 t. om. 7. lage til (en rett): un
liévre en påté (som postei); au bleu koke
(fisk) i rødvin. 8. F le å q. fare med, narre,
snyte en. 9. sur q. by over en. 10. que
sette (det tilfelle) at. 11. se settes, legges
(osv.); opstå, bryte ut, utbre(de) sig; sette sig,
legge sig; nedsette sig (épicier som kolonial
handler); klæ sig (bien, mal m. smak, smakløst);
se qc. ta n. på, iføre sig n.; se bien (ogs.)
ikke nekte sig n.; se bien (mal) avec q. bli
venn (uvenner) med en; se å gi sig til (i
ferd med); se au regime, au lait sette sig på
diét, melkekur; se quatre (I); se avec une
femme flytte sammen m. en kvinne; se de
slutte sig til, delta i; se du coté, du parti
de q. stille sig p. ens side, slå sig p. ens parti;
se en sette sig i, komme i (tilstand); se
en avant gå (trenge sig) frem; se en chemin,
en route gi sig p. vei; se sur begynne på,
begynne å tale om.
meublant [moblÅ] a. som tar sig godt ut (i et
værelse), pyntelig. meubl|e [mo(-)bl] I. a. 1.
(om eiendeler) rørlig. 2. (om jord) løs. 11. m.
1. stykke innbo, møbel; étre dans ses -s ha
egne m.; se mettre dans ses -s kjøpe (sig) m.,
sette bo. 2. møblement, innbo. 3. (bruks)ting.
-er v. møblere, utstyre; forsyne m. redskaper
og buskap; fg. utstyre, berike, fylle; F bouche
bien -ée munn m. gode tenner; bien ta sig
godt ut, pynte; se (ogs.) kjøpe (sig) møbler.
meugl|ement [mogl|omÅ] m. = beuglement.
-er v. = beugler.
meul|e f. I. [mol, møl] 1. kvern-, møllesten.
2. slipesten. 3. (de fromage) hel ost. 11.
[mø-1] 1. stakk (høi, korn). 2. (kull)mile. -ier I.
a. kvern(stens)-. 11. ni. en som hugger til kvern
sten (slipesten). -iére f. 1. kvernstensbrudd.
2. kvernsten (stenart).
meun|erie [møn|rij f. 1. møllerhåndverk:
møllebruk. 2. møllerstand. -ier, -iére I. s. møl
ler(kone). 11. a. møller-, mølle-.
meurt-de-falm [mordofæ] m. forsulten stakkar.
meurtrle [mortr] m. mord, drap; crier au
rope mord; skrike op; F c’est un det er synd
og skam. -ier [-i(j)e] I. m. morder. 11. a. mor
derisk, morder-; ødeleggende. -iére [-i(j)-ær] f.
1. morderske. 2. skyteskår, -ir v. 1. kveste,
skamslå; beskadige; (de coups) slå brun og
blå; fruit -i støtt f. 2. banke (marmor, lær).
-issure [-isyr] f. 1. kvestelse, blå flekk, merke
av slag (el. støt). 2. flekk, støt (p. frukt).
meute [mø-t] f. kobbel (jakthunder); bande;
skare.
mexicain [mæksikæ] a. meksikansk; M- s.
meksikaner.
mezzo|-termine [mædzo|tærmine] m. mellem
vei (i vanskelige tilfelle). -tinto [-tinto] m.
(kobberstikk i) sort kunst.
mi-1 av. & a. üb. (i smstn.) 1. (foran a. &
part.) halvt, halv-: mort. 2. å t. midten
av, midt på; å chemin midtveis, halvveis;
å -corps (å jambes) t. midt p. livet (be
nene); å cote midt i bakken. 3. (ved stoff
navn) halvt (av): soie. 4. la midten av:
la janvier; la été midtsommer.
mi 2 m. J 1 e (tone, note, streng); bémol ess.
miaou [mjau] int. & m. mjau; pus(ekatt).
miasmjatique [mjasm-] a. miasmatisk. -e [-]
m. miasme, (skadelig) utdunsting; smitte(stoff).
miaul[ement [mjol|mÅ] m. mjauing, -er v.
mjaue.
mica [mika] m. R glimmer, kråkesølv, -cé
[-se] a. glimmer-, mi-caréme f. midtfaste.
miche [mij1] f. (lite, rundt) brød. micmac [mikmak]
m. røre, rot; revestrek, intrige.
microbe [mikro(-)b] m. mikrobe.
micro|cosme [mikro|kozm] m. verden i det
små. -graphe m. mikrograf; storkenebb (tegne
instrument). -graphie f. mikroskopisk under
søkelse. -métre m. mikrometer (til å måle små
dimensjoner), -scope m. mikroskop, forstørrel
sesglass. -scopique [-skopik] a. mikroskopisk,
bitte liten.
midi m. 1. middag, klokken 12; et demi
kl. 12V2 ; U est (sonné) kl. er (slått) 12; F
det er for sent; det går ikke! en plein midt p.
dagen; ne pas voir clair en plein ikke skjønne
den simpleste ting; chercher å quatorze
heures gjøre sig unødig besvær (livet surt);
le de la vie livets middag (toppunkt). 2. syd;
vers le, au mot syd; au de syd for; vent
du sønnenvind; le de det sydlige . . .;
le M- Syden (de sydlige land, folk); Sydfrank
rike. 3. syd-, solside, -nette [-næt] f. sypike
(som går sin middagstur).
mie [mi] f. I. brødkumme. 11. ma skatten
min, jenta mi!
miel [mjæl] m. honning; fg. (ogs.) sødme, be
hagelighet; paroles de (honning)søte ord; se
lune (3). miell|é [mjæl-] a. søtet med h.; honning
søt; honning-, -eux a. honningaktig, -søt; fg.
(ogs.) søtladen; slesk.
mien, -ne [mjæ, mjæn] pr. I. a. (mest m. best.
art.); (le) —, (la) -ne min, mitt (m. underfor
stått subst.); un cousin en av mine fettere,
en f. av mig. 11. s. le mitt, min eiendom;
les -s mine (pårørende, slektninger, venner);
j’ai fait des -nes jeg har gjort gale streker.
miette [mjæt] f. (brød)krumme; smule;
mettre en -s slå i stumper og stykker, knase.
mieux [mjø] I. av. (& a. üb.) bedre; étre
være b.; ha det b.; se b. ut; tant så meget
(desto) b.; det var jo hyggelig; que cela b.
enn som så, ennu bedre, høiere op! pour
dire rettere sagt; se aimer (1), pouvoir (I. 1),
valoir (2). 11. m. 1. (noget) bedre; il y a
(encore) nu kommer det n. ennu b.; changer
en forandre sig t. det b.; se demander (1);
ce que nous avons de det beste vi har; faute
de i mangel av bedre; å qui om kapp;
de en bedre og bedre. 2. (m. bestemmelses
ord); le det bedre, det beste; faire de son
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
