- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
349

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mændene paa »Fram«. Ved W. C. Brøgger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

349

Jeg havde allerede paa eftermiddagen været over og taget farvel
med Fram og stukket næsen ind i alle hul ombord for rigtig at
fæste indtrykkene i erindringen. Ombord traf jeg Mogstad, som her
var stødt til og nu skulde afløse Gjertsen og Kristiansen; han gjorde
et prægtigt, raskt og uforfærdet indtryk og var visselig en værdifuld
forøgelse af besætningen.

Mens jeg holdt paa at pakke kufferten, kom Nansen ned med
de akvareller og pastelskisser, han havde fuldført under reisen
opover, forat jeg efter aftale skulde tage dem med til hans hustru.
Han havde lagt dem ind i Nordenskiölds store faksimile-atlas og
bemerked, idet han gav mig pakken: »Det er bedst, du ta’r med
Nordenskiölds kartverk ogsaa, det er et saa kostbart og værdifuldt
verk, at jeg synes, det er synd, det skulde gaa tabt, om ulykken
skulde være ude, saa vi maatte la’ Fram ligge igjen.«

Han sagde dette saa rolig, som om han kunde have talt om
at lægge igjen en gammel frakke eller et par udslidte støvler oppe
ved polen.

»Du faar da se til at faa Fram med dig hjem igjen,« mente jeg,

»Aa ja, du kan vide, vi reiser ikke fra skuta’, før vi er pisket
til det; men saa lei kunde isen bli’, at vi ikke klarte at slippe
igjennem med Fram, og da syntes jeg, det kunde være ærgerligt, om jeg
skulde bli’ nødt til at lægge igjen mere end nødvendigt.«

Om natten fulgte Nansen og Sverdrup mig ombord paa
Vester-aalens dæk og flk en toddy at varme sig paa paa faldrebet.

En sidste hjertelig omfavnelse og farvel. »Hils din hustru!
Hils Eva og Liv og huset mit tusen ganger!«

»Lov mig nu ikke at være for uvøren da, vær saa forsigtig, du
kan, — og velkommen hjem baade du og Fram! Og Gud velsigne
dig, du kjære ven!«

Nu ringer det for sidste gang. Præcis kl. 12 styrer Vesteraalen
sydover i hurtigruten. Nu staar de opreist i baaden i agterenden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free