Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
ske side allerede naaet den samme polhøide, som først halvtredje
aarhundrede senere Payer naadde paa en slædefærd langs landets
europæiske side som deltager i den tyske Germania-Hansa-eksipedition.
Mellem Labrador og Grønland aabner sig tre veie.
Den ene har faaet sit navn efter hin berømmelige Hudson, som
efter mange ishavsfærder, en af dem med kursen for en
nordpols-passage, seiler ind igjennem det nu efter ham kaldte stræde i juli
1610. Den 3dje august aabner sig ved Labradors nordvesthjørne
for det speidende øie et vidt farvand, der, tre gange saa stort som
Østersjøen, vel kunde lade slutte, at det var Stillehavet, det bar ud
i. Siden hin dag er der ikke noget spor efter Hudson; hans
oprørske skibsmandskab fortalte ved tilbagekomsten til England det
følgende aar, at de havde sat Hudson, hans unge søn og syv andre
fra borde i baade ud paa havet, efterat allerede hjemfærden efter den
haarde overvintring var tiltraadt.
Mellem det nordligste af det store Baffinsland og Grønland
fortsættes Davistrædet og Baffinsbugten i sunde mod vest og mod nord.
Vest-sundene, hvis udredning især er foranlediget ved søgningen
efter den ulykkelige Franklin-ekspedition, straaler ud fra det lille
centrale bassin, der bærer samme navn som E. Astrups
forsknings-bassin nordligst i Baffinsbugten.*) Omkring hint centrale bassin,
Melville sund, udkjæmpes i sydøst det Franklinske drama, og i
nordvest knyttes nordvestpassagens trende skjøre knuder.
I mai 1845 var kaptein Sir John Franklin stukket i sjøen med
Erebus og Terror, to i Ishavsfærd prøvede orlogsskibe, ogsaa
forsynede med, hvad der var forholdsvis nyt i hine dage —
dampmaskiner. Ligesom man i vore dage har seet en lykkeforj ættende
nordpolar udfærd ogsaa sætte fart i den antarktiske forskning,
saaledes havde netop i hine dage Ross seniors heldige sydhavsekspedition
givet nyt mod paa arktiske forsøg i det hele taget.
*) Dette sidste har faaet navnet Melville bai efter hin til forvirring rigelig
geografisk inskriberede skotske adelsfamilie. Vi vilde foretrække Astrups bugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
