Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
gjældende især i de maanedlange nætter. »Ingen tilvanthed forsoner
kulturmennesket med det tusmørke øde; altid vil han føie sig
fremmed i et klima, mod hvilket han uafladelig maa kjæmpe, og
som kun er et hjem for faa dyr og saadanne mennesker, som
tilbringer sin tilværelse med at spise og sove og ikke kjender
erindringen om ■ en bedre tilværelse. Foragt for kulden og tilvænning til
savn er kun hjælpemidler til at beskytte sig fysisk. Det sande vern
ligger i uafladelig at arbeide.«
Et tredje gribende arktisk vinterlivsbillede giver Kane. Den »2den
Grinnell-ekspedition«, i 1853—55, overvintrer ogsaa ombord; men
skibet ligger indefrosset i havn, ved den sydlige bred af Kane-bassinet
i Smithsund. Vi læser i Kanes formfuldendte fremstilling om
forberedelserne til vinteren, kanske erindrende os en ganske nylig i
vort eget sprog læst skildring*) om vinterrast i omtrent de samme
trakter, vi læser om det daglige ensformige liv ombord, vi ser
observatøren i det paa land omhyggelig anlagte
astronomisk-magnetisk-meteorologiske observatorium, siddende i et par sælskindsbukser,
hundeskindslue, rensdyrskindsvest, hvalrosstøvler, paa en kasse,
mens i den sterke kulde ikke alene aanden, men bare ansigtets og
legemets varme overtrækker iagttagelsesinstrumenterne med fint rim.
»London Brown Stout og en eller anden Old Brown Sherry fryser i
køieskabene; og fra kahytstaget hænger istapper, som skaffer os vor
daglige drik. Vore lamper er ikke at formaa til at brænde harskt
smult; oljen er sluppet op; og vi arbeider ved disige væger af kork
og vat flydende i skaale. Vi har ikke et pund fersk kjød og bare
én tønde poteter igjen. Der er ingen nu mere fri for skjørbug,
undtagen to; og da jeg saa omkring mig paa de blege ansigter og
sky blikke hos mine fæller, følte jeg, at vi kjæmped livets kamp
med underlegenhed, og at en arktisk dag ælder en mand hurtigere
og haardere end et aar ellers i denne møisommelige verden.«
*) Eivind Astrup: Blandt nordpolens naboer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
