Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønlandsekspeditionens videnskabelige betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Naar landisdækkets overflade viser denne hvælvede skjoldform,
kommer dette efter Nansens opfatning saaledes ikke deraf, at den
underliggende faste fjeldgrund netop er høiest under isdækkets
høideakse; den hvælvede form med større høide i midten maa være
opstaaet, uanseet underlagets fonn i det enkelte, fordi den
seigt-flydende plastiske ismasse, der glider ud til alle sider, i og for sig
maa hæve sig høiest, der hvor modstanden mod
udglid-ningen til siderne er størst, altsaa i almindelighed i
midten af dækket.
Overfladen af landisdækket bestod i det indre overalt
af sne, ikke af is; de 3 meter lange skistave kunde her overalt i
hele sin længde stikkes ned gjennem snedækket, der viste sig skiktet
med afvekslende løs sne og fastere isskorpe, dannet ved ubetydelig
smeltning i overfladen. Men virkelig is fandtes her ikke, saalangt
stavene rak. Det øvre snelag var i det indre overalt en løs foksne,
der af vinden var ordnet i lange, meget flade, næsten umerkelige
dyner i omtrent N—S. retning. Den lagvise bygning af snedækkets
overflade i det indre af Grønland beviser, at her, i noget over 2000
m. høide o. h. og høiere, smelter ikke sneen mere om
sommeren saa meget, at der dér danner sig fast is i
overfladen; det forsvindende lille kvantum snevand, som af solvarmen
dannes ved smeltning af overfladeskiktet, fastholdes af nattefrosten
og rinder ikke væk som smeltevand*).
Alle disse vigtige og interessante iagttagelser over
beskaffenheden af landisdækkets indre, var i det hele og
store, kan man sige, ukjendt før Nansens ekspedition, idet
alle tidligere ekspeditioner enten ikke var kommet indenfor Iandisens
har overhaand, hvorvidt med andre ord landisdækket paa Grønland for tiden
gjennemsnitlig tiltager eller aftager, er endnu umuligt at sige meget om. Sikkert
er, at det tidligere har været større end nu.
*) Man erindre til sammenligning, hvorledes Nordenskiöld 1883 maatte stanse
sin fremrykning, fordi hele overfladen var en fuldstændig vandmættet snesørpe,
hvori man næsten kunde frygte for at drukne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
