- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
106

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

sjelden (ved Holsteinborg) over 150; i regelen er det kun ganske
faa kilometer, og mange steds gaar isbræerne paa lange stykker af
kysten helt tilhavs. Den ydre kyst har en flora af lav og mose og
stargræs, dybere inde ved de lange fjorde kan der længere sydpaa
paa vestkysten findes buske og krat af pil, dvergbirk og ener, og ved
kolonierne her dyrkes kaal, reddiker, gulerødder og persille, ja i
heldige sommere kan man sydpaa endog faa en liden høst af grønne
erter. Men intet træ danner skog paa denne kyst, intet korn modner.

I usle sten- og jordgammer frister et halvt snes tusend
grønlandske eskimoer livet paa kysterne af dette land i haard kamp for
tilværelsen, ved jagt paa sæl og lival og ved fiske; det er snilde,
elskværdige naturmennesker, der som alle naturfolk vel engang
ubønhørlig vil gaa til grunde under den civilisations velgjerninger, som ikke
passer for dem. Alle reisende er enige om, at grønlænderne elsker
dette sit fattige, golde land, og vi ser ikke, at de ved udvandring
søger at skaffe sig bedre vilkaar.

Paa sæt og vis er det et vakkert land med en stolt og vikl
naturskjønlied, som man skal lede længe efter magen til; vilde
alpeformer med tinder og takker og horn, og dybe, trange fjorde har vi
nok ogsaa i Norge, som Grønlands kyst forøvrigt ligner ikke lidet,
navnlig da de vilde fjeldpartier i Nordland langs Vestfjorden. Men
i Grønland er fjeldene tildels høiere og meget goldere helt ude ved
kysten, og i Grønland svømmer ikke bare hval og sæl paa fjordene,
men masser af isbj erge, dannet ved »kalvning« af bræerne. Og saa
bræerne selv! Vi har ogsaa bræer, men som en liden bæk
sammenlignet med Amasonfloden eller Nilen, er selv vore største bræer i
forhold til Grønlands bræer.

Vi taler om Folgefonnens, Justedalsbræens eller Svartisens bræer;
de er dverge og smaapuslinger mod Jakobshavns bræ eller endnu
mere mod Humboldtbræen, som har en front mod Kanebugten af
ikke mindre end 100 kilometers bredde.

Ved dag og ved nat, sommer og vinter, aar ud og aar ind glider

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free