Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
to Dage havde udviklet hende! Ansigtet var
ganske anderledes sjælfuldt, Trækkene havde
faaet mere Liv. Og nu slog det ham, hvilken
sjælden Tillokkelse der laa i denne yppige,
bøjelige Skikkelse. Den gjorde Indtryk af
noget blødt og varmt, noget at gemme sig ved,
stryge sig imod, synke ind ti. — Aa, denne
Evne, som Kvinderne har, til at udvikles gen-
nem —
Han begyndte at tale, halvhøjt, om lige-
gyldige Ting. Alt var som sædvanligt, kun
Aandedrættet kortere, og Stemmerne mere
sagte.
Efter at Børje var kommen ind, beskæf.
tigede de sig med ham i Stedet for med hin-
anden. De udvekslede knap et Blik eller en
Ytring, det var en Slags sikker Ligegyldighed.
Marianne var næsten undselig, og det gjorde
hende smuk. For Paul var det en Fornøjelse
at iagttage hende, men han skænkede Skak-
spillet større Opmærksomhed, end han plejede.
De rejste sig; det var paa Tiden at sige
God Nat. Børje gik hen til Kakkelovnen for
at tænde sin Cigar, der var gaaet ud.
Paul gav Marianne Haanden, som han
gjorde hver Aften, og hendes lagde sig i hans
— varm, blød — søm havde den ejet et
bankende Hjærte. Han betragtede hende med
et ejendommeligt Smil, og hendes Haand, der
laa i hans, ligesom holdt Vejret og ventede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
