Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Børje, «det er jo længe siden din Hustru døde,
og det er ikke godt for dig at være ene.»
«Jeg er ikke anlagt for Erotik netop nu.»
Han sagde det saa tørt og haanlig, han
brød sig ikke engang om at være spydig, han
var blot ligegyldig. Marianne følte sig til
Mode, som var hun sammen med en ondskabs-
fuld, gammel Mand.
&Man taler om at skilles, her- hjemme,
naar man siger Farvel,» sagde han, som om
alt det mellemliggende ikke var blevet ytret,
men som om han fortsatte sit første Ræsonne-
ment. — «Bah, hvad vil det sige at skilles i
Esløf og maaske se hinanden igen i Stock-
holm? Man véd, at man i det mindste kan
mødes igen, at man kan meddele sig til hin-
anden, finde hinanden — om man vil. Men
paa Kontinentet ...! Som Trækfugle kommer
de fra Øst og Vest, genkender i den fremmede
Fugl en af deres Slægt, finder hinanden som
efter en lang Skilsmisse, med Forstaaelse, med
Glæde ... Og naar man siger farvel, véd
man, at man aldrig mere skal se dette Ansigt
eller høre denne Stemme, og man gribes som
af en Angst, den første Gang — af en stor,
øde Tomhed. Men man vænner sig dertil.
Lærer lidt efter lidt at sige farvel, som man
siger det der ude. Og for hver Gang føler
man det mindre. Man indsér, at. det maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
