Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uden at tænke derpaa sidder og sér paa et
Maleri. Disse hvide Arme og denne runde
Hals lod ham forblive saa uberørt, som håvde
hun været af Sten. Marianne fordømte i sit
Indre sin Kjole, fordi den ikke formaaede at
beskytte hende mod disse bevidste, blanke
Øjne, med deres nøgterne, skarpe Forstand,
som tvang hende til at skamme sig over Mo-
tiver, som hun ikke engang havde tilstaaet for
sig selv, Hun følte sig formelig nedtynget af
Bevidstheden om, at han med en Slags Anden-
haands-Interesse sad og passede paa, om hun
ogsaa rigtig forstod at holde gode Miner.
I dette Øjeblik afskyede hun ham.
Fuldkommen at skjule sin Misstemning var
hende næsten ikke muligt, men hun kæmpede
for at gøre det og paa den Maade at redde
de fattige Rester af Selvtillid, som de fejl-
slagne Forhaabninger havde levnet hende.
Pludselig bøjede Værten sig hen imod
hende, og i det et Smil straalede mellem de
mørke Øjenhaar, rakte han sin Haand ud og
sagde i en Tone som et forkælet Barn:
«Deres Vifte, om jeg maa bede!»
Der fandtes saadanne underlige, hurtige
og alligevel bløde Overgange i hans Væsen.
Marianne løsnede Viften fra Snoren og
rakte ham den.
Han tav et Øjeblik og saa’ ned paa sit
Knæ, hvor Viften laa, medens han sagte strøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
