Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
«Græd ikke,» sagde han mildt, «det maatte
komme, før eller senere. I har levet, som om
jeres Fa’er var en rig Mand, og sligt hævner
sig. Jeg er sikker paa, han har en forfærdelig
Gæld.» ’
«Men Børje — du, som har saa godt Raad
dertil, du vil vel nok hjælpe ham!»
«Aldrig med lukkede Øjne og aldrig med
bundne Hænder.»
«Kan du da ikke tænke, det vil være
ubehageligt for Fa’er at blive vist til Rette af
dig. Og hvad kunde det gøre dig, om du
viste ham den Smule Tillid og skrev under;
han lader dig saamænd ikke tabe noget.»
«Marianne, mine Forretninger maa du ikke
blande dig i.»
Han talte strængt og bestemt. Det var
første Gang, Marianne følte Mangelen paa Fælles-
skab falde tilbage paa sig selv. «Mine» hed
det. Hun stod uden for hans Forretninger
som uden for hans Arbejde.
Det var en Ydmygelse, som om han havde
bebrejdet hende Mangelen paa Formue, og
han havde saaret hende paa det aller føle-
ligste.. Hun holdt straks op at græde, men
hun talte ikke til ham hele Aftenen.
Hun var ogsaa mut de første Dage efter
at hendes Familje var tagen bort fra Tomtø,
men det lod ikke til at gøre noget Indtryk
paa Børje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
