Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Gæsteværelserne, magelig strækkende sine præg-
tige Lemmer i en splinterny Dragt af mørkt
Trikotstof, elegant, tætsluttende; — naar han
saa" ham komme der med den store, hvide
Haand langsomt glidende ned ad Gelænderet,
Signeter dinglende ved Urkæden og en søvnig
Mine i det gnavne Ansigt, da var det, som
vilde Harmen koge over, og han følte sig fri-
stet til at fare paa ham, ruske ham i Skul-
derensog raabe mi hans Øren: «Hvem er det;
der betaler dine Klæder? — Dagdriver, som
du er) Du ertet skadehst "Dyr; "en" Parasit:
Hvis Arbejde skaffer tig Føde? — du, som
aldrig har rørt ved et ordentligt Arbejde med
dine store Hænder, du, som ikke en eneste
Dag i dit Liv selv har fortjent dit Brød!»
Og naar Børje stundum om Eftermiddagen
skød Genvej gennem Parken, saa’ han næsten
altid et og samme Syn: Karl, som laa paa
Ryggen i sin Hængemaatte, sovende, med Bo-
gen liggende fladt paa Brystet eller falden ned
paa Jorden.
Selv Marianne, som — skønt hun sov til
Klokken ni — dog i det mindste kunde holde
sig vaagen, til hun skulde i Seng igen, syntes,
at dette var for galt
«Kære Karl, du bliver helt ødelagt af al
den Soven,» sagde hun en Dag, «jeg forsikrer
dig, at det til sidst bliver en Sygdom!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
